Sognepræst Jørgen Gleerup

Sognepræst Jørgen Gleerup

Mellem himmel & jord: Sorg og kærlighed

Af
Sognepræst Jørgen Glerup

Thorsager-Bregnet-Feldballe:

I min barndoms kirke, var det skik, at man ved en begravelses slutning altid sang de to sidste vers af Jakob Knudsens morgensalme - Se nu stiger solen af havets skød:

Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav,

lad mig ikkun stævne imod min grav:

livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn,

ud hans hånd mig river af dødens garn.

Se, da stiger solen af hav på ny,

alle dødens skygger for evig fly

o for sejrsjubel, for salig lyst:

Lyset stander stille på livets kyst!

Med salmesang blev kisten båret til graven eller rustvognen, og det føltes godt og ægte. Jakob Knudsens salmeord fastholder netop kærligheden til alt, hvad der er godt og vigtigt i livet. Som solen hver morgen stiger op for at gøre en ende på nattens mørke, sådan vil opstandelsens sol stige op til sin tid! Vore bedste morgensalmer har alle billeder af lyset, der bryder frem, så nattens mørke må vige. De billeder er tillige glimt af opstandelsens morgen efter dødens nat. Det er billeder af den virkelighed, vi ikke forstår, men som vi tror og håber på, og som vi aner i solopgangen og den nye dag. Derfor er vore morgensalmer gode begravelsessalmer.

Der er ingen trøst, som kan fjerne den smerte og den sorg, der står tilbage, når vi har mistet et menneske, vi elskede. Tabet er uerstatteligt, og sorgen er et vilkår i livet. At sørge er dette ikke at kunne frigøre sig fra kærligheden til et andet menneske, selvom dette menneske ikke er mere. For at kende sorgen, må vi altså have kendt kærligheden!

Vi lever med lidelsen, døden og sorgen som vilkår. Sådan er det, for sådan er livet. Vi mister dem vi elsker, og vi skal selv miste livet. Men som kristne mennesker tror vi på anden og dybere mening – en dybere sammenhæng, end den menneskelivet giver os mulighed for at se. Vi tror på, at som Kristus opstod fra de døde, sådan skal vore kære, sådan skal vi selv opstå til livet hos Gud.

I troen kan vi gribe den virkelighed. I håbet kan vi danne vore egne billeder af den. I kærligheden kan vi opleve glimt af Guds nye virkelighed.

”Troen på de dødes opstandelse, hvad betyder den for Dem?” Sådan blev Askov Højskoles mangeårige forstander Th. Arnfred spurgt i en TV-udsendelse kort før sin død. Jeg har aldrig kunnet glemme Arnfreds korte svar: ”De dødes opstandelse, det kan aldrig blive en overbevisning. Det må altid være et håb!”

Det er det håb, vi samles om – i sorg og kærlighed.

God søndag.

Publiceret 15 November 2019 20:00