Vilhelm Gregersens evergreen 'Der er noget i luften' blev igen sunget i byrådssalen i den gode juletid

Vilhelm Gregersens evergreen 'Der er noget i luften' blev igen sunget i byrådssalen i den gode juletid

Der er noget med Vilhelm Gregersen og byrådet

Vilhelm Gregersen blev igen mindet ved årets sidste byrådsmøde, men ikke alle byrådsmedlemmerne kender fortsat til digterpræstens lokale fortid

Af
Lars Norman Thomsen

SYDDJURS De fleste kan synge med på den kendte adventssang 'Der er noget i Luften', men det er nok de færreste, der ved, hvem forfatteren og komponisten er. Han hedder Vilhelm Gregersen (1848-1929), og han har en fortid som præst i Hornslet.

Sidste år ved denne tid valgte Alternativets Mette Refshauge Foged Gregersens smukke evergreen som sangen, der skulle synges til årets sidste byrådsmøde, og sørme ikke om Venstre med gruppeformand Claus Wistoft som anbefaler gentog kunststykket ved onsdagens byrådsmøde.

Det var gået Wistofts næse forbi, at manden, 'Der er noget i Luften', Vilhelm Gregersen var tidligere sognepræst i Hornslet og, at han udnyttede ledige stunder i præstegården til at skrive sangen, der ikke står i Højskolesangbogen.

Så lad os på denne plads fortælle historien endnu en gang med hjælp fra SFs kunst- og kulturinteressede Kim Lykke Jensen, der for ikke så mange år siden på sit forlag, Vældgungerne, udgav Vilhelm Gregersens digte og erindringer.

Hornslet i fordums dage

Bogen tegner et bredt billede af Gregersens forfatterskab og af livet i Hornslet for hundrede år siden.

Vilhelm Gregersen blev født i 1848. I en ret moden alder blev han færdig med sit teologistudie, da han først havde studeret tysk og været ansat i et handelsfirma.

Inden Vilhelm Gregersen kom til Hornslet, havde han været sognepræst i Naur-Sir ved Holstebro og i Stauning ved Ringkøbing Fjord, hvilket gav ham anledning til at sammenligne kulturen i Østjylland og Vestjylland:

“Befolkningen kom mig i møde med venlighed, men der er stor forskel på østjydernes og vestjydernes forhold til præsten, når dette tages i det store og hele. Forholdet på vestkysten er i almindelighed langt mere personligt og fortroligt. Det er i alt fald min erfaring. På østkysten er præsten langt oftere kun den gejstlige embedsmand for folk. Her findes langt flere helt ligegyldige, hvad der også sætter sit præg på kirkegangen, der langtfra er så støt og almindelig som på vestkysten,” skrev han i erindringerne.

Viril mand

Hornslets nu nedrevne præstegård kom til at emme af liv, da familien Gregersen kom til byen med en barneflok på 13.

Familien blev hurtigt glad for deres nye bolig og hele egnen, der omgav den:

“Præstegården i Hornslet er gammel, men hyggelig og ret rummelig. Haven hen ved 1½ tønde land er køn og hyggelig, udvidet og forskønnet af pastor Smith, min formands formand, der var en stor og kyndig haveelsker. Egnen her er tiltalende og nede ved Kalø vig endog ualmindelig smuk.

Her er god togforbindelse med Århus, hvad jo har stor betydning for vore børns skolegang. Byen er vokset meget i de 15 år, jeg har været her, jeg tænker med en 300 mennesker og efter at herredskontoret er flyttet hertil, vil den vist blive ved at vokse betydeligt,” forudså Vilhelm Gregersen i 1912. Han var forudseende!

Vilhelm Gregersen nåede at være sognepræst i Hornslet 21 år, hvorefter han gik på pension som 70-årig i 1918. Derefter flyttede han til Gjerrild, hvor han døde i januar 1929.

Vilhelm Gregersen ligger begravet på kirkegården i Grenaa.

Publiceret 19 December 2019 14:44