Sognepræst Susanne Munk Hjørlund prædiker ved endnu et af årets højdepunkter, måske det sidste i 2019, nytårsgudstjenesten i Tøstrup Kirke klokken 23.30

Sognepræst Susanne Munk Hjørlund prædiker ved endnu et af årets højdepunkter, måske det sidste i 2019, nytårsgudstjenesten i Tøstrup Kirke klokken 23.30

Godt nytår: Træet uden løv bærer mindet om sommeren i sig

Nytårsaften er lig med smukke traditioner. En af de smukkeste er nytårsgudstjenesten i Tøstrup Kirke

Af
Lars Norman Thomsen

Det kan da godt være, at vores hverdag bliver mere og mere sekulær, men ikke desto mindre er fortsat hver 8. ud af 10. danskere medlem af folkekirken.

De går ikke til højmesse i kirken hver søndag, men deres forhold til kirken og kristendommen kommer smukt til udtryk ved de store mærkedage, dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser og ved højtiderne, som jule- og nytårstiden med de mange jule- og nytårsgudstjenester og julekoncerter.

Her viser kristendommen sin store betydning som bindemiddel for hovedparten af danskerne i deres travle hverdag og tilværelse.

Også ved en smuk og mangeårig nytårstradition i Tøstrup Kirke, som blev skabt for snart 40 år siden af tidligere sognepræst Egon Kristiansen. Han tog initiativ til en midnatsgudstjeneste 31. december, og hans efterfølger Susanne Hjørlund har fastholdt traditionen.

Midnatsgudstjenesten begynder en halv time, før kirkeklokken ringer det nye år ind. Gudstjenesten indeholder en kort prædiken, nogle salmer og bønner.

Menigheden afslutter gudstjenesten med at synge Grundtvigs stedsegrønne salme fra Grundlovsåret 1849: 'Vær velkommen, Herrens år'.

Vandremenighed

Mennesker fra hele Djursland og helt fra Aarhus søger nytårsaften til Tøstrup Kirke til denne ganske særlige markering af årsskiftet. En vandremenighed kaldes det i kirkelige kredse.

Efter gudstjenesten serverer menighedsrådet et glas champagne og et stykke kransekage i våbenhuset, før alle drager ud i det nye år en højtidelig oplevelse rigere - både som en god afslutning og en god begyndelse.

Det er en meget stemningsfuld gudstjeneste med en helt særlig aura af alvor og eftertænksomhed.

Som træet nu/står tomt og bart/ skal vi dets tanke/ skue klart:

Hvordan det stod/på bitte fod/men dybt i jorden/fæsted rod

og voksed til en kæmpe-eg/ud i hvis grene/livet steg.

Det træ er dødt./Nu dækker sne/de marker som/ før sang af le

og klang af råb/og motorlarm/til jorden var/ i frostens arm

Som det hedder hos den afdøde digter Ole Sarvig (1921-1981 ), hvor træet uden løv er billedet på vinteren og som samtidig bærer mindet om sommeren i sig.

Publiceret 30 December 2019 19:30