Alan Williams ( i midten) har mistet den forreste del af manken, så meget heldigt er hele bandet polstret med hvide stofkasketter, og det er ikke gået ud over bandets popsange tilsat masser af falset. Pressefoto

Alan Williams ( i midten) har mistet den forreste del af manken, så meget heldigt er hele bandet polstret med hvide stofkasketter, og det er ikke gået ud over bandets popsange tilsat masser af falset. Pressefoto

70'er nostalgi med hvide jakkesæt og stofkasketter

The Rubettes er næste koncertnavn på Fuglsøcentret

Af
Lars Norman Thomsen

FUGLSØ Det engelske popband The Rubettes bliver det næste i rækken af nostalgi-bands, der giver koncert på Fuglsøcentret. Det bliver i udgaven med bandets stemme og allerførste vokalist Alan Williams som forgrundsfigur.

The Rubettes, der blev dannet tilbage i 1973, og hurtigt fik sig et smash-hit i form af ørehængeren 'Sugar Baby Love', trækker i deres klassiske hvide jakkesæt og stofkasketter lørdag 18. januar. 'Sugar Baby Love' var egentlig lavet som et demobånd i håb om, at en anden gruppe ville indspille nummeret.

Masser af falset

Bubblegum pop, som musikgenren blev døbt, er karakteriseret ved en optimistisk lyd, iørefaldende melodier, simple akkorder og harmonier og oftest et dansebart beat.

Det var The Rubettes eksponent for tilsat masser af falset med hele 14 internationale hit-singler, hvoraf et ældre publikum vil nikke genkendende til sange som 'Tonight', 'Juke Box Jive' og 'I Can do it'.

The Rubettes blev opløst i 1979 men gendannet i 1980´erne hvor de turnerede lidt rundt i Europa.

Senere blev de et af de mange bands som fløj i flæsket på hinanden i retten i 1990´erne, fordi de ikke kunne enes om at dele guldet.

Williams i front

Et guldæg har det imidlertid med at poppe op igen. Lige nu eksisterer der vel nærmest tre udgaver af bandet.

The Rubettes feat. Alan Williams (vokal, guitar) stiller med Mark Haley (keyboard, vokal), Glyn Davies (guitar, vokal), Lawrie Haley (bas, vokal) og Spencer Lingwood (trommer, vokal), når det går løs i Fuglsøcentret.

Direktør Peter Brincks booker selv de bands, som han flyver ind til Mols Bjerge.

Konceptet med mad, musik og overnatning har vist sig yderst bæredygtig.

Det fortæller 2020-koncertprogrammet i sig selv alt om.

Publiceret 16 January 2020 11:45