John Veje, Niels Jørgen Pedersen, Frantz Hougaard, Conni Elgaard Kruse Pedersen, Annelise Hougaard og Lone Kruse Pedersen.

John Veje, Niels Jørgen Pedersen, Frantz Hougaard, Conni Elgaard Kruse Pedersen, Annelise Hougaard og Lone Kruse Pedersen.

Revy i Nimtofte

Så er det atter tid til lidt sjov og gas om det forgangne år i Nimtofte

nimtofte Annelise Hougaard og Lone Kruse Pedersen har endnu engang formået at få samlet aktører og stof til en aktuel og sjov revy.

Borgerforeningen og Kulturhuset arbejder igen sammen om at opretholde den gode gamle tradition med Stiftelsesfest.

Scenen er sat i Nimtofte Kulturhus lørdag 1. februar kl. 18, hvor aftenen begynder med spisning hvorefter der er revy, og der sluttes af med musik og dans. Årets musiker er Kristian Danielsen.

Det er et garvet revyhold, der har meldt sig på banen til dette års revy. Alle aktørerne har i flere år og af flere omgange stillet op til løjer på Nimtoftes revyscene. Dette års sufflør er ligeledes en garvet medspiller, nemlig Lola Andersen. Igen i år er det Ulrich og Carsten Bryrup, som sørger for spotlight på aktørerne og god lyd til publikum.

Teksterne til revyen skrives af aktørerne selv, dog vil der i dette års revy komme lidt lånt materiale fra en af de større revyscener, men som også er højaktuel i Nimtofte. Der bliver taget kærligt afsked med en særdeles kendt figur, og selvfølgelig skal den nye omfartsvej også have et lille ord med på vejen. Miljøsnakken er også nået til Nimtofte.

Revyholdet forsøger slutteligt også at sætte gang i festen med sang og musik.

Torsdag 30. januar er der mulighed for at opleve revyens generalprøve.

CV

Publiceret 31 January 2020 19:00