Torben Jensen

Torben Jensen

Mellem Himmel & Jord: Kommentar til Poul Joachim Stender

Af
Torben Jensen

sognepræst og diakonipræst i Syddjurs:

Præst og forfatter Poul Joachim Stender havde 25. januar en kronik i en landsdækkende avis. Han er som altid bombastisk i sine udtalelser og har også denne gang en mening om mange vidt forskellige sager. Jeg vil gerne kommentere et par.

Stender: Førhen gik man i kirke for at få det bedre med Gud og sine medmennesker. Nu går man i kirke for at få det bedre med sig selv.

Jeg tror ikke på sådan et ”førhen”, som altid var meget bedre end nu, men Stender har en pointe. Rækkefølgen er vigtig. Vi kan ikke først benytte kirken til at få det godt med os selv, hvorefter vi så efter behag kan se på forholdet til Gud og til vores medmennesker. På den anden side er der absolut ingen modsætning mellem det kristne budskab og det at få det bedre med sig selv. Mon ikke, det netop er dét, der sker, når vi regner gud for Gud og medmenneskets ve og vel som vores forpligtelse? Det er en kendsgerning, at menneskers rodløshed og mangel på en større mening ofte giver sig udslag i selvbebrejdelser og i en fortvivlet kamp for at være den sikre vinder i egen tilværelse. Kristendommen har noget at sige til et menneske, der hader sit eget liv.

Stender: Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om vi giver befolkningen et forkert indtryk af kristendommen med al den hyggen både til gudstjenester og sognearrangementer?

Vi vil ikke som kirke gå på listefødder. Gud kan ikke nøjes med at være til pynt eller til forskønnelse af vore højtider. Han kræver at komme til at sige noget afgørende om hele vor virkelighed.

Stender har en pointe. Hvis hyggen står alene som kirkens formål, er der noget galt. Men det er misvisende at skelne mellem ”befolkningen” på den ene side og ”kirken” som noget andet. Det grundlæggende ansvar for, hvordan en lokal menighed skal være, ligger netop hos den ”befolkning”, der bruger denne menighed. Menighedsrådet, inklusiv præsten, har ansvar for, at kirkens brugere får det kristne budskab. En kirkekaffe eller kirkefrokost kan dog ikke ødelægge noget som helst af den alvor og modsigelse, der har lydt i gudstjenesten forinden.

Jeg lader Stender afslutte: Kristendommen koster tid, engagement. Men samtidig giver den os alt. Styrke, håb, mod, frihed. Og så endnu en ting: Modet til at ofre os i stedet for at betragte os selv som et offer eller som krænket.

Publiceret 07 February 2020 16:30