Ann Maj Lorenzen, Sogne-og hospicepræst, Thorsager-Bregnet-Feldballe pastorat og Hospice Djursland

Ann Maj Lorenzen, Sogne-og hospicepræst, Thorsager-Bregnet-Feldballe pastorat og Hospice Djursland

Mellem Himmel og Jord: Motionsrum

Af
Ann Maj Lorenzen

Sogne-og hospicepræst

Thorsager-Bregnet-Feldballe pastorat og Hospice Djursland:

”Det der med at gå i kirke 10 gange, er det egentlig ikke bare for ens egen samvittigheds skyld?”

Spørgsmålet blev engang stillet af en kvik konfirmand og kom til at medføre en længere udredning af en gammel lov, der siger, at ”for at blive konfirmeret, skal man bl.a. være fortrolig med gudstjenesten.” Det førte så til en drøftelse, hvor vi nåede frem til, at deltagelse i 10 gudstjenester nok i virkeligheden var for lidt til at blive helt fortrolig med den. For at komme til at føle sig fortrolig med det, der foregår i gudstjenesten, skal der mere til. Men hvad?

Enhver der dyrker sport ved at der skal mange træningstimer til, før man kender alle spillereglerne, og føler sig hjemme i hvad der foregår på banen.

Kirkegang kan sammenlignes med en sportsgren. En sportsudøver går til regelmæssig træning for at holde sig i form. Det samme gør kirkegængeren.

Men lige så svært det kan være at tage sig sammen til at motionere, lige så svært kan det være at bevæge sig hen i kirken for at deltage i en gudstjeneste. Konfirmander kommer måske kun pga. mødepligten og andre kommer måske fordi de er inviteret til barnedåb.

Fælles for mange kirkegængere er altså, at de ganske vist møder op til gudstjeneste, men de deltager ikke. De er der bare. Det svarer lidt til at tage i motionscentret og sætte sig op en cykel uden at træde i pedalerne. Det er meningsløst.

At gå i kirke er som at dyrke motion – det er åndelig træning. Man deltager i en gudstjeneste ved at medvirke i det der foregår, og ved, i det hele taget, at åbne øjne, ører og hjerte for det, der sker i gudstjenesten.

I kirken beskæftiger vi os med store spørgsmål. Det er slet ikke altid enkelt og ligetil at forstå hvad der læses og siges i kirkerummet, men jo oftere man kommer der, des bedre bliver man til at tage imod det, som gudstjenesten giver. Efterhånden vil ordene fra søndagens gudstjeneste begynde at påvirke dagligdagen, og med tiden kan man slet ikke undvære den ugentlige time i det åndelige motionsrum; præcis som mange nødigt vil undvære den daglige løbetur eller turen til træningscentret hvor fysikken styrkes.

Ved de fleste gudstjenester belyses aktuelle problemstillinger eller situationer, vi kender fra dagligdagen, så der altid en god anledning til at gå i kirke og blive rørt.

God søndag."

Publiceret 15 February 2020 14:00