Provst Benedikte Bock Pedersen

Provst Benedikte Bock Pedersen

Mellem Himmel og Jord: Helligdagene er livets honningdepoter

Af
Benedikte Bock Pedersen

Provst i Syddjurs:

Allerede når vi drejer ind på afkørslen på motorvejen falder vejrtrækning og puls. Sådan helt fysisk kan jeg mærke, at vi er på vej i pit, på vej til opladning, på vej i skjul for det, som er dagens travlhed og trummerum. For ganske få år siden købte vi et sommerhus, og det er den motorvejsafkørsel, som gør noget godt på alle måder. Tiden er en anden der, det er prioriteringerne også og opgaverne. Det handler om at lade op og lade af, det handler om åndehuller, og det som gør os godt og gør os til mennesker.

I en af de mange fortællinger der er i Biblen om altings bliven til, fortælles det, at Gud gjorde alting og den ene dag tog den anden, og da solen stod op den syvende dag, skulle der ikke ske noget som helst. Vor Herre hvilede sig.

At vi har behov for at puste ud er altså en del af det at være til. Det er en del af det, som definerer os som mennesker, vi er ikke som en maskine eller robot, som bare kan køre på, vi er noget andet og mere, vi har brug for brug for pauser og åndehuller, fordi vi er mere end mekanik og noget andet end et dyr. Hvis vi skal tale bibelsprog, så kunne man sige, at vi har brug for åndehuller, fordi vi har Guds ånd i os.

At vi har brug for pauser og åndehuller i vores liv, er historien om vor Herre, der hvilende sig på den syvende dag med til at understrege. Den syvende dag skal der ikke arbejdes, der skal der slappes af, pustes ud og lades op. Den syvende dag skal der holdes fokus på det åndelige, på Gud, det store i livet. Den syvende er hviledag, højtid og helligdag. Og hvis der ingen højtider var, så var alle vores dage hverdage og hvis der ingen helligdage var, ja, så var alle dage arbejdsdage.

Publiceret 06 March 2020 13:00