Tidligt på året 1943 blev Orla Andersen leder af Hornslet Gruppen. Da gruppen kom i kontakt med faldskærmsmanden Ole Geisler, gik den i sommeren 1943 i gang med nedkastningsarbejde. To gange benyttede gruppen en plads på Djursland ved Langesø; men da denne plads i august 1943 blev kompromitteret, fandt man en ny plads ved Rosenholm skov. Den 13.1.1944 blev Orla Andersen arresteret af Gestapo, og i maj 1944 ved tysk krigsret dømt til døden og henrettet i Ryvangen. Efter befrielsen blev hans lig fundet, og den 30.6.1945 bisat på Hornslet Kirkegård

Tidligt på året 1943 blev Orla Andersen leder af Hornslet Gruppen. Da gruppen kom i kontakt med faldskærmsmanden Ole Geisler, gik den i sommeren 1943 i gang med nedkastningsarbejde. To gange benyttede gruppen en plads på Djursland ved Langesø; men da denne plads i august 1943 blev kompromitteret, fandt man en ny plads ved Rosenholm skov. Den 13.1.1944 blev Orla Andersen arresteret af Gestapo, og i maj 1944 ved tysk krigsret dømt til døden og henrettet i Ryvangen. Efter befrielsen blev hans lig fundet, og den 30.6.1945 bisat på Hornslet Kirkegård

Befrielsen 75 år: Frihedskæmpernes sidste hilsen

Den nuværende situation med COVID-19 gør, at fejringen af befrielsen 4. maj må udskydes til en endnu ukendt dato. Det gælder også i Hornslet, hvor 2. Verdenskrig kostede fem medlemmer af modstandsgruppen Hornslet Gruppen livet

75-året for Danmarks Befrielse bliver ikke markeret i det omfang, som der var lagt op til før Corona-krisen.

De mange mindekomsammener må vente til senere.

Det gælder også i Hornslet, hvor mindet om de mennesker, der var engageret i modstandsgruppen Hornslet Gruppen, fortsat lever.

Gruppens sejlivethed - den genopstod faktisk i hele tre udgaver på trods af, at modparten mente, at nu var der gjort en ende på den - har journalist, forfatter, byrådsmedlem m.m. Kim Lykke Jensen, Hvilsager, beskrevet i sin bog om Hornslet Gruppen, der udkom for et par år sider og fik mange anmelderroser.

Kim Lykke Jensen har siden til et magasin' Små Oaser' udgivet af Adresseavisen Syddjurs og Syddjurs Provsti i foreningen, fortalt en flig af historien om Hornslet Gruppen.

Den kan læses i det følgende:

Lige uden for kirkegårdsmuren ved Hornslet Kirke står Arild Rosenkrantz’ monument over fem faldne frihedskæmpere fra Hornslet. Monumentet blev afsløret præcis et år efter befrielsen for at ære: Orla Andersen, Herold Svarre, Aksel Sørensen, Mac Hofmann og Karl Algren Møller, der betalte den yderste pris for deres indsats i modstandsbevægelsen.

Inde på selve kirkegården finder du nogle af deres grave

Af Kim Lykke Jensen

På de få kirkegårde, hvor de gamle gravsten har fået lov at blive bevaret, bliver historien nærværende og menneskehistorierne udfoldet. Desværre har historieløsheden fået omformet langt de fleste af disse kulturhistoriske monumenter til vejfyld.

Der er dog nogle grave, der er blevet fredet og dermed har fået lov til at blive bevaret for eftertiden. Den ene store gruppe her på Djursland er adelsslægternes familiegrave. En anden gruppe er frihedskæmpergravene. På Hornslet Kirkegård bliver den enorme opofrelse for fædrelandet og den idealistiske kamp mod uretfærdigheden levendegjort i form af Hornsletgruppens grave.

Hornsletgruppen var sammen med Hvidstengruppen og Aarsgruppen landets første modtagegrupper, der stod for at opsamle og videredistribuere nedkastede våben og sprængstoffer fra de allierede flyvere til de danske sabotører. De tre grupper blev etableret i første halvdel af 1943. Det var den engelsk uddannede faldskærmsagent, Ole Geisler, der sørgede for etableringen af de tre grupper sammen med sin nærmeste medarbejder, Svend Baastrup Thomsen, der var læge på Aarhus Kommunehospital, og som havde rødder i Hornslet. Fra byens spejdertrop kendte han den idealistiske tropsfører, bankkasserer Orla Andersen, som var uhyre vellidt og som havde en meget bred kontaktflade i byen – ikke mindst blandt de yngre generationer. Han blev leder af Hornsletgruppen, som også kom til at omfatte snedkeren Martin Madsen, mureren Marius Hou, den argentisk-fødte sjakbejds ved tørveproduktionen i Rosenholm Mose, Herold Svarre og Aksel Sørensen, der var ansat hos byens købmand Frandsen.

Gruppens første modtagelser foregik ved Langesø mellem Feldballe og Ebeltoft. Her fik gruppen hjælp af medlemmer fra Hvidstengruppen og ledende kræfter fra den aarhusianske modstandsbevægelse. Senere blev modtagepladsen flyttet til udkanten af Rosenholm Skov.

Hornsletgruppen modtog store mænger sprængstoffer og våben, der var uhyre vigtige for at få gang i sabotageaktionerne mod tyskerne. Den indsats var med til at få udløst bruddet med samarbejdspolitikken i august 1943.

I december 1943 blev tre faldskærmsagenter anholdt af tyskerne i en lejlighed i Bruunsgade i Aarhus. To af dem havde en enorm viden om modstandsbevægelsens vidtforgrenede net, og de havde begge haft deres gang i Hornslet. De fortalte alt, hvad de vidste, hvilket betød, at stort set hele modstandsbevægelsen blev optrævlet – herunder Hvidstengruppen og Hornsletgruppen. Det lykkedes Martin Madsen at flygte til Sverige, mens resten af gruppen blev fanget, gennemgik umenneskelige forhør hos Gestapo og blev stillet for en krigsret, der var en sand paradeforestilling med forudbestemt udfald.

I midten af maj 1944 stod der således at læse i de danske aviser under overskriften ”Domme for begunstigelse af fjenden”: Fra officiel tysk side meddeles: For begunstigelse af fjenden (modtagelse og opbevaring af sabotagemateriale, der var nedkastet fra fjendtlige flyvemaskiner) er følgende blevet dømt til døden:

Andersen, Orla, født den 7.10 1915 i Hornslet

Svarre, Herold, født den 10. 09. 1909 i Buenos Aires.

Sørensen, Aksel, født den 18. 2. 1912 i Holbæk

Til 10 års tugthus er dømt:

Velling-Hou, Marius, født den 20. 11. 1914 i Øster Tørslev

I den kommende tid blev der gjort adskillige forsøg på at få benådet de dødsdømte. Driftsleder på Pindstrup Mosebrug og modstandsmand, Poul La Cour, tog blandt andet til København for at få mildnet dommen over Herold Svarre.

Det samme gjorde Orla Andersens familie. De lånte en lejlighed i hovedstaden. De prøvede alt, hvad der stod i deres magt for at få mildnet dommen. Blandt andet allierede Orlas mor sig med sin søster, der var advokatsekretær og talte flydende tysk. Det lykkedes dem at få foretræde for selveste Werner Best. Men alt var forgæves. Den 25. maj om aftenen, en uge efter domsafsigelsen, fik Orla Andersen udleveret blyant og papir og en besked om, at han måtte skrive afskedsbreve til sine kære. Han fik en tallerken højtbelagt smørrebrød og beskeden om, at dødsdommen skulle eksekveres ved daggry. Orla skrev et brev til sin forlovede, sine forældre og til byens spejdere. Dette er hvad han skrev til drengene i Hornslet 1. trop umiddelbart inden daggry den 26. maj 1943:

Kære Spejdere!

Ja, saa maa jeg lægge op. Gud har bestemt det således, og hans Bud maa jeg følge, som i maa.

Her i livet gælder det om at sætte sig et Maal, kæmpe for dette Maal og ikke kende begrebet at gaa paa Akkord. Jeg har kun eet Ønske tilbage:

”Gid i altid maa kunde optræde som gode, danske Drenge.”

”Vær beredt”

Jeres tidligere Tropsfører

Orla

Orla blev skudt ved henrettelsesstedet i Ryvangen. Den 9. juni overgik samme skæbne for Herold Svarre og Aksel Sørensen. De blev alle begravet i området. Efter befrielsen blev deres lig fundet, så de kunne få en ordentlig begravelse.

I slutningen af juni 1945 ankom Orla Andersens kiste med jernbanen til Hornslet. På stationen blev liget mødt af flere hundrede mennesker, der gik i procession gennem byen med kisten, der var svøbt i et dannebrogsflag. Følget gjorde holdt ved Orlas forlovedes hjem og fortsatte til Orlas barndomshjem på Rosenholmvej, hvor der blev afholdt en mindehøjtidelighed. Orlas mor holdt en lille tale, inden hun bad fadervor, og de mange fremmødte stemte i. Næste dag blev kisten båret det korte stykke til kirken, der ikke tilnærmelsesvis kunne rumme begravelsesgæsterne. Spejdere og frihedskæmpere stod fælles æresvagt ved kisten.

Ved graven tog Orlas mor ordet og udtrykte sin taknemmelighed over den store støtte, byen havde givet familien i tiden efter henrettelsen.

En stort set tilsvarende højtidelighed blev afholdt i forbindelse med Aksel Sørensens ligfærd. Det var dog hans sidste vilje, at han skulle stedes til hvile ved siden af sin mor, som var død kort tid forinden. Derfor ligger han i dag ret anonymt begravet. Det er kun en lille, diskret bronzeplakette, der markerer, at der er tale om en fredet frihedskæmpergrav.

Harold Svarre blev begravet fra Havrebjerg Kirke, hvor hans mor boede.

Efter den første Hornsletgruppes optrævling, blev der dannet nok en nedkastningsgruppe, der ligeledes tog imod store mængder våben fra luften. Også denne gruppe blev ikke forskånet for dødsfald. Den unge apotekersøn, Karl Algren Møller og byens isenkræmmer Mac Hofmann blev dræbt i forbindelse med Gestapos razziaer kort før befrielsen. Mac Hofmann blev begravet nær Frederikshavn, hvorfra hans familie stammede.

Karl Algreen Møller fik også en stor og højtidelig begravelse fra Hornslet Kirke, hvor mange af de ledende kræfter i modstandsbevægelsen deltog, da han i sin sidste til havde været tilknyttet nedkastningschefen Toldstrups hovedkvarter i Aalborg. Hans grav er placeret lige ved siden af Orla Andersens sidste hvilested.

Læs mere om modstandsgruppens bedrifter i bogen ”Hornslet-gruppen”, der kan købes hos landets boghandlere.

Publiceret 19 April 2020 16:00