"Lyt igen kl. 21.15". Mindestenen ved Ørnbjerg Mølle for nedkastningsstedet ved Langesø er ikke så synlig, som den ved Agri Baunehøj, men alligevel et besøg værd for den historieinteresserede. Foto: Lars Norman Thomsen

Nedkastningsted: Sommeren 1943 ved Langesø

I sommeren 1943 blev der modtaget våben fra engelske flyvere to gange tæt på Langesø. Mindesten rejst ved Ørnbjerg Mølle

Af
Af Lars Norman Thomsen

Infotavlen er ikke sat op ved Ørnbjerg Mølle endnu, da det ikke har været mulig, at få standeren ved Nationalparken grundet Coronakrisen, oplyser Jørgen Nyhuus fra Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn

Infotavlen er ikke sat op ved Ørnbjerg Mølle endnu, da det ikke har været mulig, at få standeren ved Nationalparken grundet Coronakrisen, oplyser Jørgen Nyhuus fra Museumsforeningen for Ebeltoft og Omegn

Natten mellem 6. og 7 marts er det nøjagtig 75 år siden, at den sidste nedkastning af våben fandt sted ved Agri Bavnehøj, der med sine 137 m.o.h. er det højeste punkt i Mols Bjerge.

En lokalhistorisk begivenhed, som naturligvis blev markeret på værdig og smuk vis umiddelbart før, at Danmark lukkede ned grundet Coronakrisen. Der blev afsløret en mindesten tæt på nedkastningspladsen og ligeledes en montre tæt på med en forklaring til historien.

Allerede i sommeren 1943 blev der modtaget våben ved Langesø ved Feldballe i to omgange, 10. august 1943 og ugen efter 17. august, fra engelske flyvere.

De fandt sted nogle hundrede meter syd for den østlige ende af Langsø og ca. en kilometer nord for Ørnbjerg Mølle. Stedet var udvalgt af faldskærms-agenten Ole Geisler, hvis dæknavn var Axel Nielsen. Han havde sammen med læge Svend Baastrup Thomsen, Hornslet, peget på stedet.

Mindestenen ved Agri Baunehøj. Foto: Lars Norman Thomsen

Mindestenen ved Agri Baunehøj. Foto: Lars Norman Thomsen

Forinden havde Ole Geisler medvirket til dannelsen af Hvidstengruppen.

Derfor var det oplagt, at Niels Fiil og Andreas Stenz fra Hvidstengruppen hjalp til – de kom cyklende til Langesø helt fra Hvidsten i nattens mulm og mørke.

De modtagne våben blev gemt i Holger Thomsens (far til Svend Baastrup Thomsen) sommerhus ved Handrup Strand. Men da en fisker fik en faldskærm i nettet ved fiskeri i Øjesø blev tyskerne klar over, at der foregik noget i området, og modtagepladsen ved Langesø måtte opgives.

Svend Baastrup Thomsen havde sammen med folkene fra Hvidsten med legenden Marius Fiil i spidsen været med til nogle af de første våbenmodtagelser ved Trinderup Hede og Allestrupgaard.

Området ved Ørnbjerg Mølle er absolut et besøg værd. Ørnbjerg Mølle ligger ved Ulstrup Å, der munder ud i den vestlige ende af Stubbe Sø. Foto: Lars Norman Thomsen

Området ved Ørnbjerg Mølle er absolut et besøg værd. Ørnbjerg Mølle ligger ved Ulstrup Å, der munder ud i den vestlige ende af Stubbe Sø. Foto: Lars Norman Thomsen

Da pladsen kaldet 'Mustard Point' nær Hvidsten blev for farlig at benytte, så måtte der findes et nyt sted.

Valget faldt på Langesø.

Tæt på Langesø - ved Ørnbjerg Mølle - er der også rejst en mindesten. Det skete samme dag, som stenen ved Agri Baunehøj blev afsløret.

'Langesø stenen' er lidt mindre i omfang end stenen ved Agri Baunehøj, men absolut et et besøg værd ligesom området ved Ørnbjerg Mølle i det hele taget er det i et kuperet naturskønt terræn.

Publiceret 30 April 2020 20:00