rptnb

rptnb

Vær med i kulturgruppen

Foredrag, børne-kultur, vandrestier og fortællinger. Kulturgruppen under Mols i Udvikling sætter kultur-aktiviteter i gang på flere fronter

FORENINGSLIV Kulturgruppen under Mols i Udvikling tæller fem medlemmer og har til formål at understøtte udviklingen af kulturelle tilbud på Mols og Helgenæs. Gruppen har i sin nuværende form været i gang siden 2018.

Flere ting i søen

Børnekulturfestivalen sidste år bød på aktiviteter på flere områder i byen: Kor i kirken, kreative aktiviteter i Lyngparken, bogbussen var der, teaterindslag fra Helgenæs stadsteater, Secret hotel og Klovnen Karina. Børnene kunne også deltage i tegnekonkurrence, show dans, lege og bevægelse i hallen og bage pandekager på bål. Foto: Eva Strøm

Børnekulturfestivalen sidste år bød på aktiviteter på flere områder i byen: Kor i kirken, kreative aktiviteter i Lyngparken, bogbussen var der, teaterindslag fra Helgenæs stadsteater, Secret hotel og Klovnen Karina. Børnene kunne også deltage i tegnekonkurrence, show dans, lege og bevægelse i hallen og bage pandekager på bål. Foto: Eva Strøm

Kulturgruppen arrangerer hvert år to foredrag i samarbejde med Syddjurs Biblioteker. I efteråret har gruppen også planer om at være med i den landsdækkende Børnekulturnat i samarbejde med Syddjurs Kommunes Kultursekretariat:

"Vi overvejer at deltage med fortællinger ved Sletterhage fyr, eventuelt i samarbejde med Fyrets venner. Vi har fået et nyt medlem i Kulturgruppen fra Helgenæs, Kirsten Pedersen, og hun fik den ide," siger formand Pål Ledaal.

I april 2019 havde Kulturgruppen debut på en børnekulturfestival i Knebel. Her kunne børn i alderen tre til 13 år deltage i en lang række kulturelle aktiviteter, som lokale kunstnere og kunsthåndværkere bød ind med. Cirka 250 børn og deres forældre deltog. Kulturgruppen har derfor planer om at gentage succesen, dog kun hvert andet år, for det er et ganske stort arbejde at sætte sådan en børnekulturfestival i søen.

Et tidligere medlem af Kulturgruppen, Ole Nielsen, startede et projekt op omkring en sti langs kysten på Mols og Helgenæs. Den idé lever stadig, nu i et samarbejde mellem Kulturgruppen og Dansk Naturfredningsforening. Lige nu arbejdes der på at lave en app, der kan vise vej, fortæller Pål.

Et andet projekt for Kulturgruppen handler om at indsamle fortællinger om Mols og Helgenæs fra ældre borgere.

Vil du være med?

"Kulturgruppen er en åben gruppe, hvor interesserede er velkomne. Det kræver kun, at man har interesse for kulturområdet, og at man vil være med og yde lidt. Vi har ingen særlige krav til nye medlemmer," siger Pål Ledaal.

På Molsiudvikling.dk kan du læse mere om Kulturgruppen under 'Om Mols i Udvikling' eller kontakte Pål Ledaal på paal.ledaal@gmail.com.

Publiceret 16 May 2020 14:00