Anita Hyldgård Samsing stopper som organist ved Maria Magdalene, Koed og Pindstrup Kirker for i stedet at tiltræde en lignende stilling ved Skt. Sørens Kirke i Gammel Rye

Anita Hyldgård Samsing stopper som organist ved Maria Magdalene, Koed og Pindstrup Kirker for i stedet at tiltræde en lignende stilling ved Skt. Sørens Kirke i Gammel Rye

Farvel til organisten i Marie Magdalene

Anita Hyldgård Samsing, organist ved Marie Magdalene, Koed og Pindstrup Kirker, begynder 1. august som organist i Skt. Sørens Kirke i Gammel Rye

Det blev til knapt to år for Anita Hyldgård Samsing som organist ved Maria Magdalene, Koed og Pindstrup Kirker.

1. august tiltræder hun en ny stilling organist ved Skt. Sørens Kirke i Gammel Rye.

Sang og musik fik tidligt en stor rolle i Anita Hyldgård Samsings liv.

I 1990 blev hun optaget på Nordjysk Musikkonservatorium. Her fik hun Anne Marie Fog til bifagsklaver, og en glødende klaverinteresse blev skabt.

I 1993 vandt hun den landsdækkende Steinwaykonkurrence.

I første omgang blev det dog til en organisteksamen fra Det Fynske Musikkonservatorium i 1997. Men i 2013 blev hun igen optaget på musikkonservatoriet – denne gang i Århus, hvor hun studerede hos professor Anne Øland.

I maj 2015 blev hun færdig som kandidat fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Hun har været ansat ved kirker i Odense, hvor hun har været initiativtager til bl.a. kammermusikfestivaler, der kombinerer billedkunst og kammermusik.

I den korte som organist ved Maria Magdalene, Koed og Pindstrup Kirker har hun i flere omgange arrangeret vægte klassiske koncerter. Hun har kunnet trække på sit netværk inden for den klassiske musik.

For eksempel sidste år i august, hvor Duo Samsson, som udover Anita Hyldgård Samsing selv består af sopranen Nickie Johansson. De to havde sat et spændende, varieret program sammen med bl.a. Dvoraks Biblische Lieder og Weyses aftensange.

Menighedsrådet i Marie Magdalene-Koed er på jagt efter en afløser.

Publiceret 03 July 2020 09:00