Hver torsdag kl. 10-18 er dørene åbne i Det Åbne Rullende Bibliotek på parkeringspladsen ved Kirkens Korshær i Nimtofte. Foto: Syddjurs Bibliotek.

Hver torsdag kl. 10-18 er dørene åbne i Det Åbne Rullende Bibliotek på parkeringspladsen ved Kirkens Korshær i Nimtofte. Foto: Syddjurs Bibliotek.

Syddjurs Bibliotek fejrer bøgernes ankomst i Nimtofte

Det skal fejres, at Nimtofte har fået mulighed for endnu flere biblioteksoplevelser

bibliotek Alle er velkomne, når Syddjurs Bibliotek slår dørene op til Det Rullede Biblioteks - et univers af bøger og fortællinger på parkeringspladsen ved Kirkens Korshær i Nimtofte.

Til åbningsfesten kan man lune sig på gratis pøsler, saft og kaffe, der vil være balloner til børnene og underholdning, som alle kan være med på.

Mere bibliotek i Nimtofte

Fejringen markerer, at du nu kan besøge Det Åbne Rullende Bibliotek hver torsdag fra kl. 10-18 på parkeringspladsen ved Kirkens Korshær i Nimtofte. Du kan låne bøger, afhente reserveringer, få inspiration til en god læseoplevelse og læse dagens avis.

Når Det Åbne Bibliotek er ubemandet, men du kan nemt og enkelt lukke dig ind ved at scanne dit sundhedskort.

Mere end en bogbus

Idéen med Det Åbne Rullende bibliotek er, at det skal være meget mere end en bogbus. Det skal være et mobilt videnscenter og en forlængelse af de tjenester Syddjurs Bibliotek ellers tilbyder.

Bussen rykker gerne ud til arrangementer, byfester og lignede og tilbyder et rum for viden, samtale og fordybelse.

"Vi glæder os til at få rigtigt gang i Det Åbne Rullende Bibliotek. Det er en fantastisk mulighed for biblioteket at være fysisk til stede, hvor det giver mening. Jeg håber, at flere vil kunne se bussen som en samarbejdsmulighed og at bibliotek på den her måde, kan støtte endnu mere op om kulturlivet i Syddjurs," siger Claus Petterson, leder af Syddjurs Bibliotek.

Det Åbne Rullende Bibliotek er blandt andet et resultat af et vedvarende samarbejde med brugere af bogbussen i de forskellige lokalområder. Syddjurs Bibliotek har en løbende dialog om gode idéer til, hvordan Det Rullende Bibliotek kan bruges bedst muligt.

Publiceret 14 September 2020 16:30