Kirkens tidligere organist, Anita Hyldgård Samsing, sidder ved orglet. Pressefoto

Kirkens tidligere organist, Anita Hyldgård Samsing, sidder ved orglet. Pressefoto

Marie Magdalene: Organisten siger farvel med søndagskoncert

Anita Hyldgård Samsing takker af som organist i Marie Magdalene Kirke med en søndagskoncert, hvor hun blandt andet spiller egne arrangementer over 'Septembers himmel er så blå' og 'Marken er mejet'.

KONCERT Marie Magdalene kirke er søndag 20. september kl. 16 ramme om orgelkoncert med kirkens tidligere organist, Anita Hyldgård Samsing, ved orglet, og præsenterer et bredt sammensat program, med musik fra barokken frem til vor tid.

Koncerten indledes med orgelkoncert i h-moll af den tyske barok-komponist Johann Gottfried Walther. Walther var en tysk barok-komponist, gode venner med Johann Sebastian Bach, og ligesom Bach skrev også Walther orgelkoncerter efter andre komponisters koncerter for orkester. Denne koncert i h-moll er på denne måde oprindeligt komponeret af Sigr. Meck, og altså så skrevet om til orgel af Johann Gottfried Walther.

Herefter spiller Anita Hyldgård Samsing egne arrangementer over 'Septembers himmel er så blå' og 'Marken er mejet'.

Derefter spilles musik af Carl Phillip Emanuel Bach; Sonate i F-dur er et stykke musik. Derek Bourgeois er næste punkt på programmet og koncerten afsluttes med danske Niels W. Gade.

Der fortælles om musikken undervejs i koncerten, og der er gratis adgang.

gs

Publiceret 19 September 2020 10:00