På Rønde Højskole har coronakrisen også været på dagsordenene i året, der er gået. Foto: Privat

På Rønde Højskole har coronakrisen også været på dagsordenene i året, der er gået. Foto: Privat

Rønde Højskole: Et år, hvor corona stjal dagsordenen

Tænk sig, hvordan en lille flagermus i Wuhan sætter hele verdenssamfundet på prøve

Af
Birgit Fuglsbjerg

højskoleforstander:

HØJSKOLE 11. marts fik vi besked om at lukke højskolen ned. Og to dage efter den 13. marts var der kun 5 internationale elever tilbage på Rønde Højskole. De næste dage så vi på TV militærkøretøjer køre lig ud af norditalienske byer. Vi fik besked om at ændre adfærd for at undgå smittespredning. Pludselig blev det tydeligt, hvordan vi som mennesker har ansvar for hinanden. Den enkeltes handling blev afgørende for fællesskabets tilstand og vores fælles overlevelse.

Højskoleeleverne har været meget ansvarlige i forhold til at samarbejde omkring retningslinjerne. Foto: Privat

Højskoleeleverne har været meget ansvarlige i forhold til at samarbejde omkring retningslinjerne. Foto: Privat

I højskolesammenhæng har det gennem tiden været en stærk værdi, at vi er afhængige af hinanden, og at vi bærer ansvaret for hinandens liv og muligheder. Overalt i vores samfund blev det klart, at vi alle måtte bære ansvaret for at stoppe epidemien, og det skete i en grad herhjemme, så spredningen af coronasmitten hen over sommeren næsten gik i stå. Vi oplevede solidaritet mellem unge og gamle - mellem stærke og svage. Det som også altid har været højskolernes dagsorden - at vi har ansvar for mere end os selv - blev en afgørende værdi for os her i Danmark. Vi klarede i lang til at holde livet i gang og samfundet åbent.

Lige nu op til jul er situationen anderledes. Vi har mistet kontrollen, og bekymringen er stor for den næste tid. Igen er der brug for at blive husket på, hvor afhængige, vi er af hinanden som mennesker i Verden. Om lidt har vi forhåbentlig en vaccine, der kan hjælpe os alle igennem krisen. Men der er brug for at vi igen tager ansvar.

På Rønde Højskole har coronakrisen også været på dagsordenen i året, der er gået. Vi har levet sammen her under særlige retningslinjer med familiegrupper, rengøring, håndsprit, mundbind og afstand i mange sammenhænge.

Især er retningslinjerne om familiegrupper på op til 30 elever en udfordring. Kun med sin egen familiegruppe må man være tæt, og på den måde er retningslinjerne tænkt som en art brandbælte mellem højskoleleverne, så en evt. smitte, der kommer ind på højskolen vil kunne begrænses.

Højskoleeleverne har været meget ansvarlige i forhold til at samarbejde omkring retningslinjerne. Superansvarlige faktisk. Festerne har været udsat for begrænsning. Baren har lukket klokken 22. Mundbindene findes frem, når man bevæger sig rundt. Der gøres rent i klasselokaler, værelser og på kontaktflader 2 gange om dagen. Håndsprit før og efter alting. Særlige forsigtighedsaftaler, hvis højskoleelever skulle hjem på weekend, og aftale om at købe ind i byen på tidspunkter med få handlende.

Og det har kunnet lade sig gøre at lave højskole sammen med eleverne på retningslinjerne. Det kræver dialog. Det kræver samtale. Det kræver gentagne opgør med coronatrætheden. Og det kræver højskolelærere og medarbejderne, der igen og igen har måttet omstille sig, så alt kunne fungere under retningslinjer, der undervejs forandrede sig. Rejser blev aflyst og erstattet af temauger. Lejrskoler blev der lukket for. Rejser ud i verden blev omlagt til destination Thy. og det var nu ikke så ringe endda. Opdelingen i familiegrupperne har også fungeret et langt stykke af vejen. Men højskoleforelskelserne og tætte venskaber springer over brandbælter - også her på Rønde Højskole. Og godt for det.

Efter nedlukningen i foråret kom højskoleeleverne tilbage fulde af eufori over, at det nu var muligt at genoptage højskoleopholdet. Vi fik endda presset en ekstra uge ind som forlængelse, og jublen og taknemmeligheden var stor. Og selv nedlukningen formåede mange efterfølgende at se i et mildt lys, hvilket fremgår af højskoleelevernes kommentarer efterfølgende:

“Vi har lært at værdsætte, at være sammen med andre, både generelt og rent fysisk - f.eks. hvor vidunderligt et kram kan være.”

“Generelt har vi lært at værdsætte mange af livets aspekter, store som små, i højere grad. Med andre ord at være taknemmelig frem for at tage for givet.”

“Vi har i coronatiden lært at sætte mere pris på vores frihed.”

Coronatiden sætter aftryk på os alle som mennesker, nedlukningen i foråret var for mange af os et chok. Da jeg sad i min sofa og ventede på statministerens pressemøde den 11. marts, havde jeg ikke forestillet mig, at jeg ville få at vide, at højskolen skulle lukke ned. Og da der samtidig med at hun bød velkommen tikkede mail og sms ind om, at højskolen skulle lukke, læste jeg dem med vantro. Aldrig havde jeg forestillet mig sådan en regulering.

Vi fandt en vej i foråret. Vi holdt kontakt med vores skønne højskolelever online gennem undervisning og skøre påfund som kagebagningskonkurrence på tværs af Europa, fejring af Dronnings Margrethes 80 års fødelsesdag med eleverne online og skovovernatning hver for sig, men sammen online. Fantasien fik frit løb online. Og forårsholdet kom tilbage og fik meget med de sidste uger. 7 dage i ugen og nogle gange 24 timer i døgnet, var der gang i højskolen.

Vi kom også godt igennem en sommer med korte kurser, hvor alt var udsolgt, og det lykkedes at synge, høre foredrag, drikke vin og tale sammen om vigtige ting hen over sommeren.

Efteråret begyndte fint med et lille smittetryk, og selvom smittetrykket nu mod jul er vældig højt, er vi er nu ni skrivende stund i mål med efterårsholdet. Vi ser frem mod nye tider, hvor vi igen kan bruge løs af friheden til at lege ubekymret - og være sammen tæt, sådan som man netop kan være på en højskole.

Her på Rønde Højskole fortsætter vi samtalen om, hvordan vi fortsat kan drive højskole under corona. Samtalen om, hvordan vi kan finde de bedste løsninger i samarbejde mellem alle - både elever og alle medarbejdere. Vi vil fortsat fokusere på at gå nye veje for at kunne drive højskole til gavn for mennesker. Fleksibilitet, fantasi og den fælles ambition om at finde måder, så mennesker kan være sammen og inspirere hinanden faglgit og menneskeligt til liv og fremtid - det er fortsat det der driver os her. Det har coronatiden ikke fået bugt med. På Rønde Højskole er vi taknemmelige over, at så meget trods alt har kunnet lykkes, og vi er opmærksomme på, at ting vi tidligere har taget for givet, ikke nødvendigvis kan bestå.

Vi har lært på den hårde måde, at den enkeltes adfærd her påvirker hele fællesskabet og også verden omkring os, Rønde By, de ansattes familier, elevernes familier derhjemme. Det har været tydeligt, at vi må værne om hinanden, og at vi er afhængige af hinanden. Og vi har måttet arbejde både under stramme retningslinjer, men også med tillid til at mennesker vil bidrage og tage ansvar på bedste vis, for at højskoleprojekt har kunnet lykkes. Uden tillid til det går det ikke. Uden tillid ville vi have kunnet udvikle et kontrolregime, som ikke er en højskole værdig.

Tænk sig, hvordan en lille flagermus i Wuhan sætter hele verdenssamfundet på prøve.

Den flagermus har bragt meget ondt, men den har samtidigt givet os mulighed for selvindsigt og en genforståelse af, hvordan vi som mennesker er forbundet. Vi er blevet mindet om, at vi selv er en del af naturen – ikke herrer over den – og kun til i kraft af hinanden, kan vi leve. Vi er forbundet med resten af verden, hvad enten det er i smittekæder eller kys og kram og kærlighed: Jeg håber, at der på den anden side af coronakrisen er afsæt for at bygge videre på disse erfaringer.

Godt nytår fra Rønde Højskole.

Publiceret 31 December 2020 15:00