Lise Dres er pladeaktuel igen efter fem års pause. Lyt til forløberen 'En Drømmer' for et kommende februar album 'Det Stille Rum'. Pressefoto

Lise Dres er pladeaktuel igen efter fem års pause. Lyt til forløberen 'En Drømmer' for et kommende februar album 'Det Stille Rum'. Pressefoto © Fotograf Christian B / 2019

Lokale Lise Dres klar med forløber til kommende album

Sanger og sangskriveren Lise Dres med bopæl i Feldballe er aktuel med første single fra albummet 'Det Stille Rum', der har release 9. februar 2021

Af
Lars Norman Thomsen

KULTUR Sanger og sangskriver Lise Dres, Feldballe, er klar til at præsentere det første udspil fra sit kommende album 'Det Stille Rum', der har udgivelsesdato 9. februar.

Lise Dres er udannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og har udgivet to album, senest i 2016 hvor musiktidsskriftet GAFFA gav albummet 'De Sidste Skygger' hele 5 stjerner og skrev: ”En melankolsk fornøjelse, der tager tidsfornemmelsen fra én” og ”Man bliver mindet om, hvor smuk musik kan være uden alt det ekstra”.

Tirsdag 12. januar udkommer 1. single 'En Drømmer' fra det kommende album.

" 'En Drømmer' er en sang om at få øje på de skjulte gaver. "Nu ligger fremtiden åben, vi kan gå hvorhen vi vil, verden kommer til syne, det er her vi hører til"," fortæller Lise Dres. 

Erfaren kunstner

Samme år, som 'De Sidste Skygger' udkom, blev Lise Dres indstillet til GAFFA-prisen som: 'Årets danske kvindelige kunstner'.

Lise Dres er en erfaren livemusiker og har igennem sin karriere spillet både i indland og udland. Hun har blandt andet varmet op til danske kunstere som Søren Huss og Kira Skov.

I december 2017 udgav Lise Dres, digtsamlingen 'Det Første År'. Digtene handler om at være tæt på at miste et barn. Bogen er en personlig beretning. Digtene er skrevet gennem 'Det Første År'.

Lise Dres har senere haft sangen 'Grænseland' i rotation på P4.

I december 2020 udgav Lise Dres juleballaden 'Juleengel' som blev spillet på P5. 

Publiceret 10 January 2021 12:41