Eventyrlige og skønne Ebellone har fået plads ved Horisonten

Artiklens øverste billede
Skønne Ebellone. Foto: René Vadstrup

EBELTOFT I 2014 forvandlede kunstneren Søren Lyngbye naturens ædleste træ til den smukkeste og mest fortryllende kvinde nogensinde i Ebeltoft. Hun blev indhyllet i efterårets allerdejligste røde, gule, grønne og gyldne æbler og bar majestætisk en håndflettet kurv fyldt med solmodne frugter fra det gamle Ebeltoft-træ i Farvergårdens eventyrlige have. Hun blev senere døbt Ebellone af Turistforeningen – mere romantisk kunne det ikke blive.

Ebellone fik i al respekt en ærefuld placering tæt ved Det Gamle Rådhus, hvor hun i hele efterårsferien 2014 blev byens kulturelle samlingspunkt som et ”levende” symbol for Ebelfestivalen.

Men lykken blev kort. Efter otte heftige døgn som den mest elskede og feterede kvinde i Ebeltoft – hver dag badet i berømmelsens rus og glædens sollys -, led hun den tort en søndag nat hensynsløst at blive bortført og anbragt i den allerfjerneste afkrog af Festpladsen nedenfor Ebeltofts Gamle Mølle. Hun glider nådesløst over i glemslen - ene, vraget, sønderknust og forladt -, men affinder sig umiddelbart med sin skæbne.

I syv år står Ebellone sørgmodig længselsfuldt skuende ud over Ebeltoft Vig. Trods skæbnen bevarer hun i alle døgnets lyse timer værdigheden og stoltheden. Men når natten stunder til, kan man i vindstille vejr høre hendes vemodige og hjerteskærende suk helt over til Mols Bjerge. Ved fuldmånens skær kan man endda opleve hendes blanke krystalklare tårer falde tungt til Jorden som små brillantslebne diamanter i alle regnbuens farver.

Turistforeningen for Ebeltoft og Mols kunne ikke længere bære tanken om hendes elendighed og smerte og vælger efter syv onde år at bortføre Ebellone på en solbeskinnet forårsdag i marts til et sikkert sted, hvor hun iklædes helt nye og smukke gevandter.

Hun bliver ærbødigt placeret ved Horisonten med blikket rettet ud over Ebeltoft Vig. I skumringen oplever hun mange spektakulære solnedgange bag Mols Bjerge og bliver for hver dag tydeligvis mere og mere lykkelig. Til sidst rejser hun sig som fugl Fønix for at springe ud af fortidens traumer. Hendes liv bliver nu igen en glædelig og fuldendt del af vores liv.

Sidder man på Horisonten en stille fredfyldt aften og bare lytter, kan man mellem lydene fra de lette bølgeskvulp og luftens havfriske brise ofte ane svage melodiske toner fra Ebellones smukke mund, hvis man er heldig at vinde hendes gunst. Men intet er givet - hun er en sælsom og uforudsigelig ungmø genfødt til glæde for fantasien.

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen