Balle Borgerhus åbner med blues - tilsat cajun og mountain music, oldtime fiddle og banjo i tilpassede mængder

Hvis restriktionerne tillader det, åbner borgerhuset med <AS>et musikarrangement fredag 7. maj med HP Lange Big Gumbo

Artiklens øverste billede
H. P. Lange Big Gumbo første navn på plakaten i Balle Borgerhus. Pressefoto

Samfundet har været lukket ned, og det har Balle Borgerhus også.

”Men hvis restriktionerne tillader det, åbner vi forsigtigt med et dejligt musikarrangement fredag 7. maj kl. 19.00,” lyder det fra Finn Harding Sørensen, der er formand for Balle Borgerhusforening. Han fortsætter:

”Vi har truffet aftale med H. P. Lange Big Gumbo om en musikaften med spisning. Vi skal høre blues fra Sydstaterne.”

Bluesmusiker

HP Lange har været professionel bluesmusiker i mere end 30 år.

I 1994 bosatte han sig i New Orleans, hvor han spillede fast på flere klubber. Siden har han spillet utallige koncerter her og i udlandet. 12 albums er det blevet til. Tre albums har modtaget en Danish Music Award for bedste blues/folk udgivelse - den seneste i 2020. Han blev kåret som årets bluesmusiker i 2010 og har modtaget flere andre priser.

”Vi kender ikke restriktionerne, men der kan blive tale om krav om coronapas, forsamlingsloft, lukketid, afstandskrav, spisning og koncert i ’bobler’, og selvfølgelig de almindelige hygiejneregler. Kan vi ikke opfylde kravene, bliver der ikke noget arrangement, og man får de penge, man har betalt for smørrebrødet, tilbage. Men går det, som vi håber, bliver der tale om en dejlig musikaften i hyggeligt samvær i Borgerhusets fine lokaler. Det trænger vi vist alle til,” konstaterer Finn Harding Sørensen.

Men går det, som vi håber, bliver der tale om en dejlig musikaften i hyggeligt samvær i Borgerhusets fine lokaler. Det trænger vi vist alle til

Finn Harding Sørensen

Maden er smørrebrød fra Hoed Kro. Tilmelding til arrangementet kan ske på en smørrebrødsseddel, hvor man også kan krydse af, hvilket stykker man ønsker at bestille. Smørrebrødssedlen kan rekvireres hos formanden. Her fremgår det alt om, hvordan man tilmelder sig. Sidste frist søndag 2. maj.

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen