Skovløberhuset: Dengang søstrene Karen Blixen og Ellen Dahl kom til kaffe ude i Mols Bjerge

Agri præsten Anne Hanson erindrer familien Olsen, som i 1931 flyttede ind i Skovløberhuset langt inde i Mols Bjerge. Den stråtækte ejendom blev rammen om et stærkt familieliv, sammenhold og det daglige arbejde med at plante skov på de sandede bakker.

Artiklens øverste billede
Anne Hanson foran Skovløberhuset ude i Mols Bjerge,

For nylig gik fredags-vandreturen fra Agri ud til det gamle Skovløberhus (også kendt som Tørvehuset), der ligger ca. 2,5 km. fra Agri Kirke. Her flyttede Sofus Olsen ind med sin familie tilbage i 1931. Han var blevet ansat til at beplante en ny plantage i Mols Bjerge. Det var et stort stykke arbejde, der ventede for Sofus, der som belønning måtte tage til takke med et stykke jord eller lignende, så den ”lille” familie (der med tiden bestod af otte børn i alt) kunne blive selvforsynende. Når det ikke var sæson for beplantningen i bakkerne, tog Sofus arbejde rundt om på egnens gårde.

Derhjemme i det lille Skovløberhus havde Sofus stor glæde af sin hustru, Margit, der - når hun ikke hjalp til med beplantningen i bakkerne - flittigt tog hånd om hverdagen i det lille hjem. Hun var, som de efterlevende sønner fortæller, altid oppe, inden resten af familien var stået op. De fandt hende oftest siddende ved siden af komfuret med en kop kaffe. Da havde hun allerede malket køerne, tændt op i komfuret, og madpakkerne stod klar til børnene, der snart skulle sendes af sted til skolen. Herefter cyklede Margit ud mod Ebeltoft Vig til det gryende sommerhusområde, hvor hun gjorde rent.

Når familien atter var samlet, fortsatte livet i Skovløberhuset, hvor selv den mindste måtte lære at hjælpe til med f.eks. at hente brænde eller, som når børnene over lektielæsningen under den lille petroleumslampe om aftenen, fik en flaske med syrnet fløde i hånden, som de så kunne sidde og ryste, indtil fløden var blevet til smør.

Når man står ved Skovløberhuset i dag, der er omgivet af de gamle træer og den lille sø, er det som om, man bliver rykket tilbage i tiden. For huset står omtrent, som det gjorde den gang, Sofus Olsen flyttede ind med sin familie. Man mærker derfor også historiens vingesus: Børnenes latter og kornet, der bliver slået ud inde i stalden – og Margit ved komfuret, der er ved at tilberede en middag til det uventede familiebesøg fra Randers, eller, som gør kaffen klar til søsterparret, Karen Blixen og Ellen Dahl, der holdt af at lægge vejen forbi Skovløberhuset, når de var ude og spadsere med hat og stok.

En del af historien omkring Skovløberhuset handler dog også om det pludselig at miste sin mand og far. For Sofus mistede sit liv efter en tragisk arbejdsulykke på en gård, kun 51 år gammel. Margit var nu blevet enke, men blev dog boende i det hjem, de sammen havde bygget op. På den måde fortsatte livet i det lille Skovløberhus ved søen i mange år fremover.

Jeg er dybt taknemmelig for, at de efterlevende sønner har villet dele deres livshistorie, så vi, der af og til passerer deres barndomshjem, nu kan sige til os selv og vores følgesvende, at her boede Sofus Olsen sammen med sin familie. Og selvom både han og størstedelen af den skov, han beplantede, ikke længere er her, så har han sat sine spor. Spor, der minder mig om, hvor dygtig både han og hans familie var til at få meget ud af lidt. Spor, der fylder mig med en vis ’ærefrygt’ for det liv, man nu en gang har fået.

Læs også

Del artiklen