Rascal Swing Band spiller Jazz på Torvet

The Rascal Swing Band underholder lørdag 7. august.

Artiklens øverste billede

Jazz på Torvet er blevet synonymt med sommer i Ebeltoft og er efterhånden blevet kendt i det ganske land - og arrangementet er til glæde for lokale og turister, som bliver tiltrukket af den gode musik og den gode stemning på Torvet i Ebeltoft.

Lørdag, 7. august kl. 12 spiller The Rascal Swing Band. Bandet spiller glad og udadvendt string-swingmusik, der underholder, men aldrig går på kompromis med kvaliteten. Med rod i 30’ernes og 40’ernes musik og med inspiration fra navne som Django Reinhardt, Louis Armstrong, Svend Asmussen og Benny Goodman skaber bandet en medrivende koncert.

The Rascal Swing Band består af Lasse Høj Jacobsen,vokal og violin, Jens Christian Kwella, guitar, Peter Friis, kontrabas, og Martin Klausen, trommer.

Til hvert arrangement vil der være udskænkning, så man kan nyde en forfriskning, mens man lytter til den gode musik. Det sørger EIF Håndbold for. Arrangør er Ebeltoft Handelsstandsforening.


gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen