Musikken spiller i havnebassinet i hele august

De musikalske tvillingebrødre, Jakob og Josef Baumgartner, er på plakaten fredag på Bønnerup Havn, hvor skibstømrer Benny Rasmussen lægger kutter til

Artiklens øverste billede
Jakob og Josef Baumgartner leverer popmusik fra hjertet torsdag aften på Bønnerup Havn. Pressefoto

»Vi er blevet enige om her på Bønnerup havn, at vi har brug for lidt oplevelser efter alt det her Covid-19 bøvl,« lyder det fra Hilding Hvid, indehaver af Gjerrild Kro, som er den primære del af forretningen, men i sommerperioden suppleres af Café Kajkanten og Den Blå Kutter på Bønnerup Havn.

Hilding Hvid og andre erhvervsdrivende på Bønnerup Havn har skillinget sammen, så sommergæsterne og de lokale kan hygge sig hver torsdag i august med håndspillet pop og rock.

Musikken spiller bogstavelig talt i havnebassinet.

Skibstømrer Benny Rasmussen har lovet at lade en kutter agere scene til de fire planlagte arrangementer med torsdag pop og rock.

Velspillende brødre

Torsdag 5. august er det de musikalske tvillingebrødre, Jakob og Josef Baumgartner, som er på plakaten i havnebassinet.

Baumgartner Brødrene har tidligere spillet sammen i gruppen Popfilter. Jakob trakterer guitaren, mens Josef sidder bag tangenterne.

En lang række danske kunstnere har i de senere år nydt godt af Jakob og Josef Baumgartners musikalske kompetencer - bl.a. Rugsted/Kreutzfeldt, Ivan Pedersen, Rock Nalle, The Broken Beats og Michelle Birkballe har således draget nytte af brødrenes sammenspil og skarpe korvokaler.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen