Hør de nyeste stjerneskud

Vær med Klub Lyt Nyt på først på beatet og hør det nye med i Pavillonen – før de bryder igennem.

Artiklens øverste billede
Høker er lyden af en generation, der vælter væggene mellem hiphop, punk og pop. Lyden af at gruble om natten. Lyden af et fællesskab, hvor fortvivlelsen slippes løs. Og den lyd vækker genklang. Den københavnske gruppe har vundet KarriereKanonen, varmet op for The Minds of 99 i Royal Arena og været ugens uundgåelige på P3. Nu sætter de alle sejl ind på deres første Danmarkstour og den længe ventede udgivelse af debutalbummet ‘Plastikliv' i 2021. Håbet er at skabe numre, der giver adrenalinkick, der giver følelsen af uovervindelighed, der giver samhørighed – for hos Høker må man gerne græde i moshpitten. Som Emil Jelbo siger: »Hvad kan det blive til, hvis vi alle sammen giver lidt af os selv?« Glæd dig til at opleve et fremadstormende og eventyrligt velspilledende band i intime rammer.

Klub Lyt nyt præsenterer dig for en perlerække af kunstnere, der ikke er helt kendte endnu, men som har kvalitet, nerve og noget at byde på – og absolut er et nyt lyt værd.

Som medlem af klubben får du adgang til seks koncerter og særlige tilbud som for eksempel en bonuskoncert eller rabat på andre koncerter.

Fællesskab og stjernefrø

»I klubben ser vi bekendtskaberne vokse og et fællesskab spire i glæden ved at dele gode koncertoplevelser med andre entusiaster. Den levende kultur er også en social begivenhed, og i klubben kan du møde ligesindede, der også elsker at være først med den nye musik,« skriver Pavillionen i en pressemeddelelse.

Tidligere har kunstnere som Mads Langer, Rasmus Walter, Lucas Graham, Fallulah, Scarlet Pleasure med flere været en del af Lyt Nyt.

Efteråret i Klub Lyt Nyt

3. september: Høker

29. september: Blæst

5. november: Joyce

Efter et vanvittigt gennembrudsår har Joyce bevist, at de er kommet for at blive. Det hele startede med P3’s Uundgåelige med singlen ’Djævlen’ i starten af 2020, og da de i juni senere på året udgav debutalbummet ’Formskifter’, der bl.a. indeholder titelsangen ’Formskifter’ og singlen ’Åh Nej Chefen Ringer’, kom deres musik i heftig rotation på P3 og P6 Beat. Albummet blev også kåret som ’Årets Bedste Album’ hos GAFFA og høstede flotte anmeldelser hos både Politiken, Information, Soundvenue, Jyllands-Posten, GAFFA og Bands of Tomorrow. Det sikrede det unge band nominering til P3 Guld og 6 ud af 7 mulige nomineringer til Steppeulven. Nu er Joyce klar til at spille ’Formskifter’ for et stående publikum, og der er derfor nok at glæde sig til, når de lægger vejen forbi Pavillonen med hjerteblod, heftig energi og en vild lyst til at give publikum deres allerbedste koncertoplevelse!

18. november: Angående mig + Føl som

26. november: Aysay

5. december: Hjalte Ross

Hjalte Ross er et af de helt store talenter, der bliver rost til skyerne både herhjemme og i udlandet – og det er fantastisk at kunne præsentere ham i Pavillonen som et af de navne, branchen snakker rigtig meget om i øjeblikket. Vi slår dørene op til en aften, hvor nærvær og solidt musikalsk håndværk er omdrejningspunktet. Tid og tendenser bider ikke på Hjalte Ross - det gør til gengæld løfter om kvalitet og uopslidelige sange fra det sted i hjertet, hvor de største perspektiver bor. Til koncerter foldes Hjaltes sange helt ud sammen med hans dygtige band, hvilket løfter sangene op i luften og lader dem sitre med en intens gennemslagskraft, der rammer midt i hjertet. Soundvenue gav hans koncert på Spot Festival 2019 fem stjerner og kaldte det »en noget nær perfekt koncert«.

Medlemskab kan købes på pavillonen.dk


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen