Gruppeblink på Svartlöga

Kunstner Maj Horn samler lokale hav-eksperter til dialog og går i dybden med Ebeltoft Vig.

Artiklens øverste billede
Gruppeblink netværksmøder er blevet afholdt og vil ende ud i et tekst/fotoværk. Foto: Gert Præst

Tre netværksmøder i kunstprojektet Gruppeblink afholdt. Gruppeblink er et projekt af Maj Horn, der med skibet Svartlöga som ramme vil undersøge havets fællesskaber og havet som et offentligt rum.

Gruppeblink består af en række sociale handlinger, hvor levede erfaringer og refleksioner fra et lokalt perspektiv i Ebeltoft Vig og Kattegat vil blive flettet sammen med global tænkning om havet og dets mange økologiske, politiske, sociale og poetiske aspekter.

Værket inkluderer oprettelsen af et netværk bestående af lokale personer der alle har forskellige tilgange og erfaringer med havet: Pia Haecky, havbiolog; Bjarne Jørgensen, bådbygger; Henrik Majlund Toft, kunstnerisk leder af Kunsthal for Maritim Æstetik; Thorkild Hansen, initiativtager og formand for havhaverne Ebeltoft Vig; Helene Petersen, sejler; Ken Zier, marine-kunstner; Camilla Rønde, vinterbader; Dieter Betz; fotograf og pilot; Jonathan Pedersen, bosat på Svartlöga.

Foto: Gert Præst

De sociale handlinger og vidensdelingen vil efterfølgende blive bearbejdet til et tekst/fotoværk, der vil koble vidensdelingen, processen og de performative elementer sammen. Det vil blive offentliggjort i efteråret 2021.

Gruppeblink er baseret på research udført på og omkring Svartlöga. Det er en forlængelse af Maj Horns socialt engageret kunstpraksis, der i forskellige formater og tidsligheder omhandler det offentlige rum, fællesskaber og det at samarbejde, blandt andet ved at undersøge metoder for kollektiv vidensdeling og steders identiteter og atmosfære. Maj Horn bor og arbejder til dagligt i København. Hun er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 2014 og har lavet længerevarende projekter både nationalt og internationalt. Hun er flere gange blevet tildelt arbejdslegater fra Statens Kunstfond, senest i 2021.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen