Warberg slår sig løs i Pavillonen

Den kendte komiker slår sig ud med tanker og komik om tastaturkrigere og andre »storslåede mennesker«.

Artiklens øverste billede
Thomas warberg tager på tour og svinger forbi Grenaa

Thomas Warberg gæster Pavillonen 9. september med sit nyeste stand-up show ”Et storslået Menneske”.

Denne gang stiller han skarpt på de mange subjektive versioner af virkeligheden, som vi bliver konfronteret med i hverdagen. Vi lever i en tid hvor følelser og holdninger overtrumfer fakta, og det kan få verden til at se temmelig fiktiv ud. Foruroligende, men også hysterisk morsomt, i hvert fald når Thomas Warberg udleverer virkeligheden, som han oplever den.

»I gamle dage satte man sig foran fjernsynet med popcorn, i dag sætter man sig klar ved sit tastatur,« udtrykker Thomas Warberg det selv, står der i en pressemeddelelse fra Pavillonen.

»For alle har en holdning til alt og mener både at de har ret, og ret til at udbrede den. Men sandheden er, at når mange af os ikke ved, præcis hvilken farve blå himlen har, burde vi måske være lidt mere tilbageholdende med at kommentere på alt.«


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen