Sangskriverduo debuterer med sange til Mols

Laursen & Jørgensens single “Måske du har været her før” lander onsdag 6. oktober et par dage før deres første ep "Sange til Mols". Du kan komme til releasekoncert.

Artiklens øverste billede
Lausen & Jørgensen er den nye molbo-duo, der har skrevet "Sange til Mols". Pressefoto

Sangskriverduoen Laursen & Jørgensen består af Simon Voigt Laursen og Anders Jørgensen, der selv kalder sig musikalske storytellers. De er begge er opvokset i – og er bosat på – Mols, hvor musik og sangskrivning altid har fyldt meget hos dem begge. Det har nu resulteret i et samarbejde, hvor de med hver deres musikalske baggrund har skabt og indspillet EP’en ”Sange til Mols”, der består af fem sange båret frem af et inciterende tekstunivers indhyllet i velproduceret lyd, som emmer af følelser og nærvær.

Ny single

»Singlen (”Måske du har været her før” red.) bevæger sig i teksten omkring tidens gang og betydningen af de steder, vi vokser op. Det handler om følelsen af at have et tilhørsforhold til et sted, man måske aldrig har været før, men hvor ens forældre, bedsteforældre eller oldeforældre har boet. Følelsen af at høre hjemme et sted, der ligger dybt i generne. Simon Voigt Laursen synger ”De kringlede veje bag havhusets dør” med det in mente, at molboer ofte siger, at de er hjemme i det øjeblik, de rammer Kalø og Egens Havhuse,« skriver duoen selv om sangen i en pressemeddelelse.

Tiden spiller også en central rolle i musikvideoen skabt af Barnaby Stig Swann Pedersen. Videoen er filmet over et år, hvor forsanger Simon Voigt Laursen bevæger sig gennem Mols i sne, forårssol, sommer og et efterårs gråvejr. Sangens temaer om opvækst, ophav og ekkoer fra fortiden hviler i billederne, der skaber genklang og associationer uanset hvor, man nu engang er vokset op.

Release koncert

Der er releasekoncert for ”Sange til Mols” på Landstedet Mols, Bogens, Provstskovvej 13, Ebeltoft dagen for udgivelsen, fredag 8. oktober kl. 20. Singlen ”Måske du har været her før” udkommer 6. oktober.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Del artiklen