Ebelfestival er ved at gøre klar til en større begivenhed

Ebelfestival bliver større end nogensinde.

Artiklens øverste billede
Der presses igen i år æbler på tovet til Ebelfestival. Pressefoto

Der er stor interesse for at deltage både fra udstillere, frivillige samt byens og omegnens forretningsliv.

Syddjurs kommune har også været særdeles samarbejdsvillig og givet tilladelse til benyttelse af byens torve og gader. Det skriver festivalen i en pressemeddelelse.

Ebelfestival finder sted hele uge 42 i centrum af Ebeltoft.

Der er 50 udstillere tilmeldt som placeres på følgende steder: Bryggertorvet, Nytorv, Lodvigs Torv, Fedt Mikkels Gang, Rådhustorvet og Jernbanegade. Der er mange spændende udstillere både food og non food.

Ud over udstillerne er der mange interessant events både for børn og voksne. Bare for at nævne nogle eksempler er der for børn: Teater, MGP, ansigts maling, gamle lege og meget mere. For voksne for eksempel: Molbo historier, Tarteletfest og banko, soul meeting med tapas og dans, foredrag, fællessang, country musik og meget mere.

Som en special event har Ebelfestival arrangeret et vælgermøde, hvor repræsentanter fra alle de opstillede partier til Syddjurs Byråd deltager.

Det hele starter med et kæmpe optog fra Fiskerihavnen, hvor æbleskuderne kommer ind med æbler med musikalsk underholdning. Optoget, Sluppen med heste og vogn, Mobiljazz, veteranbiler, det lille tog, Egnsteatret, Ebeltoft løb og motion, Den gamle Brandbil mm går til Rådhustorvet, hvor åbningen foregår med tale ved formanden for PUK-udvalget Riber Hog Anthonsen.

For Ebelfestivals organisation har det været en travlere periode, idet de ikke måtte mødes i foråret og ikke vidste, hvordan det ville gå med coronaen. Men da forsamlingsforbuddet først blev lempet, kunne de komme i gang med forberedelserne.

«Her var det en fornøjelse at konstatere den store interesse for Ebelfestival. Der er i år det højeste antal udstillere og antal frivillige er også øget. En forudsætning for Ebelfestival er frivillige. Der er i år på nuværende tidspunkt 27 nytilmeldte frivillige, og der er altid brug for en ekstra hånd, så kom bar´do, hvis flere har lyst,« siger frivillig koordinator Stig Rasmussen.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Del artiklen