Er du en heldig skid?

Det traditionsrige hønseskidning er (selvfølgelig) igen at finde på Ebelfestival.

Artiklens øverste billede
Hønseskidning er en af trækplastrene ved Ebelfestival, så selvfølgelig er det på progammet igen i år. Endda med to dage ekstra. Pressefoto

Efterårsferien er lige om hjørnet og dermed også Ebelfestival i hele Ebeltoft. Som en af de traditioner, som har medvirket alle årene er Hønseskidning ved Det Gamle Rådhus den første søndag i efterårsferien kl. 12.

Det er ifølge arrangørerne en utrolig populær aktivitet for både børn og voksne, der også er blevet udviklet med årene.

Rolige høns

»Det er nu Faverollesklubben i Danmark der står for arrangementet, da denne race er tillidsfuld og rolig hvilket gør at der er mulighed for at holde en høne eller bare røre den og mærke de bløde fjer,« skriver formand for Faverollesklubben Danmark, Svend Erik Kjær Laursen i en pressemeddelelse.

Faverollesklubben er specialklub under Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl og arbejder for at udbrede kendskabet og højne standarden for Faverolles.

To ekstra dage

Ebelfestivalen har i år udvidet med to ekstra dage med Hønseskidning, det foregår på Jernbanegade tirsdag og lørdag og begge dage kl.12. Der vil være gode præmier og sideskidegevinster som er sponsoreret af stadeholderene.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen