Kunstgruppe udstiller fysisk og virtuelt

Et helt fast kunstevent på Djursland, er den årlige udstilling fra Kunstgruppen Djurs. Men i år er udstillingen ændret: Fra forår til efterår og nu både i Rønde og i cyberspace.

Artiklens øverste billede
Lokale kunstnere udstiller ikek kun fysisk i år. Pressefoto

I år har ikke alt været som det plejer. Heller ikke for Kunstgruppen Djurs.

Normalt indbyder Kunstgruppen Djurs til udstilling, når foråret kommer. Men i år er den store årlige udstilling rykket her til efteråret – og på flere platforme. Det fremgår af en pressemeddelelse fra kunstgruppen.

I uge 42, fra søndag 17. oktober, udstiller medlemmer fra Kunstgruppen Djurs værker på efterårsudstillingen KGD21 på Kulturhotellet i Rønde.

De udstillede værker vil spænde fra maleri og udtryksfuld keramik til foto og skulptur.

I en hel uge kan publikum dagligt møde kunstnerne bag værkerne på Kulturhotellet og få en snak om kunst, kunstens muligheder og hvad et lokalt kunsterliv betyder for udviklingen af Djursland.

Lyse kår for lokal kunst

»Kunsten på Djursland rykker. I slipstrømmen fra den store nedlukning, er utraditionelle udtryksformer, medrivende events, nye typer udstillinger, artwalks, kunstnerhaver, pop-ups og kunsthaller blevet rullet ud. Det tegner lyst for kunsten på Djursland,« siger kunstgruppens formand, Nete Thomsen i pressemeddelelsen.

N år den fysiske udstilling lukker, fortsætter udstillingen i det virtuelle galleri, hvor gæsterne online kan fordybe sig i efterårs-værkerne, på ny og utraditionel vis.

Den fysiske udstilling i Rønde er åben til og med 23. oktober. Herefter tager den virtuelle udstilling over på websiden www.kunstgruppendjurs.dk.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Del artiklen