Barokkoncert på Rosenholm Slot

Artiklens øverste billede

Rosenholm Slot byder på en aften med masser af sprudlende barokmusik i selskab med det danske Ensemble 1585! Det sker søndag 31. oktober. Biletter købes på billetlugen.dk.

Ensemblet er netop udkommet med en bog og cd-udgivelse, der med sit levende og dynamiske udtryk sætter spørgsmålstegn ved mange af de gængse myter om barokken som en streng og konsekvent fugapræget musikstil.

Aftenens program byder på righoldig ornamentik og vanvittige fortællinger om livet som komponist i en ganske anden tid end vor egen.

Denne koncertaften kommer vi blandt andet tæt på komponisterne Händel, Schütz og Pandolfi. Schütz er måske musikhistoriens mest succesrige komponist, der både oplevede ekstrem rigdom og fattigdom, en levemand, en fantastisk virtuos orgelspiller og kongelig hofleverandør af musik til den danske Kong Christian den Fjerde. Ensemble 1585 har netop taget navn efter hans fødselsår.

Endelig skal vi møde komponisten og morderen Pandolfi. Den italienske violinist står bag nogle fuldkommen fascinerende sonater for violin og continuo, som med sit uforudsigelige tonesprog afslører en mand, der var parat til at dræbe en kastratsanger efter et politisk skænderi. Pandolfi måtte flygte til Frankrig og sidenhen til Spanien.

I pausen er der mulighed for at købe kaffe og kage samt den dugfriske bog og cd-udgivelse ’In Praise of Harmony’ af Ensemble 1585.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen