Nationalparken giver træerne hovedrollen i efterårsferien

Der er efterårsaktiviteter for store og små, når Nationalpark Mols Bjerge slår dørene op til Strandhuset i uge 42.

Artiklens øverste billede
Træerne er omdrejningspunkt for alle aktiviteter i Strandbakkehuset i efterårsferien. Pressefoto

Kalø Slotsruin løber ofte med opmærksomheden i Kalø Vig, men lige ved ruinen gemmer sig en anden stor oplevelse. Kaløskovene strækker sig langs kysten med deres krogede bevaringsværdige gamle bøgetræer og fine gamle ege, og i efterårsferien får træerne lov til at indtage hovedrollen.

Nationalpark Mols Bjerge åbner Strandhuset ved Kalø i efterårsferien, og hver dag vil der være aktiviteter, der alle har træerne som deres udgangspunkt. Der skal blandt andet spilles rollespil blandt træerne, samles svampe blandt rødderne, og af grene skal der snittes tryllestave eller knive.

Strandhuset er åbent hver dag i efterårsferien mellem kl. 10 og 16, hvor man bare kan komme forbi og kigge ind.

Inde i Strandhuset kan man se en udstilling om træerne, og hver dag vil der desuden være en betalt aktivitet, som bookes på nationalparkbooking.dk.

Selvom alle aktiviteterne har træerne som omdrejningspunkt, vil det være med vidt forskellige vinkler og perspektiver. Man kan for eksempel komme med en biolog ud og høre om træernes livscyklus, vandre på Nationalparkens nye oldtidssti i Ringelmose Skov, eller de små kan jagte underjordiske væsner i Hestehave Skov. Målet er at både store og små vil gå derfra med et nyt blik på skoven og træerne.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Del artiklen