Sidste Udkald spiller Mols Roots

Det lokale band kan opleves 23. oktober på Kulturloft.

Artiklens øverste billede

Det lokale band Sidste Udkald har fået anmeldere til at kigge til Mols, og til deres seneste koncert blev billetterne revet væk. Lørdag 23. oktober kl. 20 kan de opleves på Kulturloft på Maltfabrikken.

Dansk sangskrivning og amerikanske genrer som country, blues og folk forenes hos Sidste Udkald i en lyd, de selv kalder for Mols Roots. Det musikalske udtryk er simpelt, upoleret og ægte, med inspiration fra blandt andre C.V. Jørgensen og Allan Olsen, tilføjet drømmende folk/bluegrass-elementer i stil med Daniel Lanois. Det sammensmeltede lydunivers danner bandets akustiske lydbillede og rammerne for forsanger Snorre Ralunds intense vokal. Teksterne byder på personlige og hudløst ærlige fortællinger, og råber samtidig publikum op med sarkastiske og skarpe stikpiller til det samfund vi lever i.

Båret af en dynamisk rytmegruppe leverer Sidste Udkald håndspillede og levende kompositioner – både på scenen og i studiet. Bandet er ikke til det konstruerede og computerbaserede lydunivers, men sætter i stedet fokus på levende og uperfekte fremførelser af deres musik.

Foruden forsanger Snorre Ralund består bandet af Jens Moss Thorsen og Nicolai Pape på guitar, Nikolaj Engrob på klaver, Thomas Hagge på kontrabas og Simon Knoblauch på percussion

Billetter kan købes via kulturloft.dk


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen