Besøg dit lokale arkiv

Gå på opdagelse i lokalarkivets guldgrube af historier, når der er åbent hus 13. november.

Artiklens øverste billede

Måske har du aldrig været på dit lokale arkiv. Måske tænker du, at det ikke vedrører dig og dit liv. Men det er en skam og helt forkert. På landets mange lokalhistoriske arkiver kan du nemlig finde en guldgrube af spændende informationer om netop din egn, dine forfædre og dermed dine rødder, din historie og dit liv, fortæller Museum Østjylland i en pressemeddelelse.

Kig forbi Stadsarkivet i Randers eller Det Byhistoriske Arkiv i Ebeltoft, når de lørdag 13. november holder åbent hus. Arrangementet er en del af Arkivernes Dag, hvor alle landets lokalhistoriske arkiver slår dørene op og fortæller om arkivernes mange muligheder.

»Vores gæster bliver meget ofte overraskede over, hvor meget information, vi sammen kan grave frem. Informationer, de troede, for længst var gået tabt, kan vi ofte finde, og det kan faktisk rumme store følelser og glæde hos vores gæster. For eksempel når et gammelt skolefoto af en for længst afdød mor dukker op,« fortæller arkivarerne Mathilde Storvang fra Randers Stadsarkiv og Martin Mauritzen fra Ebeltoft Byhistoriske Arkiv.

Selvom du kan få hjælp til hvad som helst til åbent hus-arrangementet, sætter de på Randers Stadsarkiv i år særligt fokus på kommunalvalg gennem tiden. Arkivarerne har fundet fotos og materiale i magasinet, som de lægger frem på læsesalen til alle, der er nysgerrige på fortidens demokrati og afstemninger.

Og Ebeltoft Byhistoriske Arkiv, der er en del af BMA Maltfabrikken, har denne dag sat fuld damp på Arkivernes Dag. De har nemlig været i magasinet og har her fundet alskens spændende materiale om Ebeltoft-Trustrup Jernbanen, der i år kunne have fejret sit 120 års jubilæum.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen