Ny filmklub i Ådalen

Kælderen på Ådalens Skole gemmer på en hemmelighed. I et tidligere ubrugt lokale i kælderen på skolen i Skørring er der nemlig startet en ny klub.

Artiklens øverste billede

I et kælderlokale under skolen i Skørring er projektor, højttalere og stolerækker er sat op, så man kan se film., og de første to film er allerede vist i oktober. Næste gang er onsdag 3. november kl. 19.

Bag klubben står flere gode kræfter: Ud over Syddjurs Bibliotek har Ådalens Skole, borgergruppen omkring Det Rullende Bibliotek, #UngSyddjurs og projektet “Fra Vugge til Krukke” også en finger med i spillet.

Den ny klub vil primært blive drevet af frivillige kræfter. En af dem er René Nielsen, som er filmentusiast og frivillig i filmklubben:

»Det er altid fedt at se en film på et stort lærred og med god lyd, for man lever sig bedre ind i historien. Men for mig er det også rigtig interessant at kunne dele oplevelsen med andre. Derfor er jeg rigtig glad for muligheden for at starte den her klub op,« udtaler han i en pressemeddelelse fra bibliotekerne.

En filmklub for alle

Filmklubben er et gratis tilbud, og den er for alle. Filmaftenerne vil skiftevis være rettet mod unge, med ungdomsskolen som vært, og voksne hvor frivillige i samarbejde med biblioteket vil stå for værtskabet.

For os er et bibliotek ikke bare en bygning, hvor man kan låne bøger. Vi skal også kunne skabe rammerne for at folk kan mødes og dyrke deres interesse for kultur i bred forstand. I denne sammenhæng gælder det film, og det passer os rigtig godt

Claus Gustav Pettersson, leder af Syddjurs Bibliotek

Syddjurs Bibliotek arbejder løbende på at blive et endnu bedre bibliotek - også i landdistrikterne, hvor der må tænkes ud af boksen for, hvad et traditionelt bibliotek er:

»Vi vil som bibliotek super gerne være med i et projekt som dette. For os er et bibliotek ikke bare en bygning, hvor man kan låne bøger. Vi skal også kunne skabe rammerne for at folk kan mødes og dyrke deres interesse for kultur i bred forstand. I denne sammenhæng gælder det film, og det passer os rigtig godt,” fortæller Claus Gustav Pettersson, som er leder af Syddjurs Bibliotek.

På sigt er det meningen, at filmklubben skal blive en selvkørende forening. Alle er velkomne til at melde sig ind i facebookgruppen, ”Ådalens Filmklub”, hvor man kan være med til at byde ind med ideer til, hvad der skal vises på filmaftenerne. Man kan også bare dukke op til en god filmaften.

Årets kommende filmdage er 24. november og 1. december.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen