Gammel Ryomgård til salg formedelst 32 mio. kroner

Herregården Gammel Ryomgård i udkanten af Ryomgård optræder nu i salgsannoncerne. Indehaver Frank Voldstedlund har drevet den smukke og historiske gård siden 1982. Han overtog gården efter sin mor, Else Voldstedlund, i 2001.

Artiklens øverste billede
Ryomgårds historie har rod i Gammel Ryomgård, Marie Madalene Kirke og Jernbanen i 1870'erne. Arkivfoto

Drømmer du om masser af plads og herskabelige omgivelser? Så er en ægte herregård måske den rette bolig for dig. Gammel Ryomgård er til salg.

Den har en historie, der rækker tilbage til middelalderen, hvor herregården er opstået som landsbyhovedgård i nærheden af Marie Magdalene Kirke. Herregården har herefter delt navn med landsbyen, hvori den var placeret: Ryomgård.

Det oprindelige Ryomgård har været en blandt flere store hovedgårde, der blev anlagt i renæssancen på Djursland af Rosenkrantz’erne, der også anlagde Skaføgård og Rosenholm, ligesom også Rugård, Katholm og Løvenholm blev anlagt indenfor den samme periode.

Renæssancen er en periode fra det 14. til det 17. århundrede, der betragtes som broen mellem middelalderen og den moderne tid.

Det vides ikke med sikkerhed, hvem der oprettede herregården, men den tilfaldt ved arv Birgitte Eriksdatter Rosenkrantz, der i 1576 blev gift med landsdommer Mogens Juel til Pallisbjerg. (Kilde: https://www.danskeherregaarde.dk).

Den store røde hovedbygning og avlsgårdens anseelige lade og stald kan føres tilbage til første halvdel af 1600-tallet. Stalden blev opført i 1635 og laden i 1637. Formentlig har der været endnu en staldbygning mod nord.

Hovedbygningen, som ses i dag, er resultatet af oberstløjtnant Palle Krag von Hoffs ombygning i 1760’erne. Nord og østfløjen udgør den ældste del og stammer fra Jørgen Kruses oprindelige hovedbygning som blev opført i 1635-43.

Jørgen Kruses oprindelige hovedbygning var formentligt planlagt som en trefløjet bygning, men kun nord og østfløjen blev opført. I østfløjen var en portgennemkørsel til ladegårdsanlægget.

Hovedbygningen fremtræder i dag som et herskabeligt trefløjet herregårdsanlæg opført i røde munkesten, med rødt valmet tegltag og centreret hovedtrappe.

Hovedbygningen er indendørs indrettet med adskillige højloftede, historiske og smukt udsmykkede sale, stuer og værelser, samt hall, køkken og badeværelser.


Det maleriske Bomhuset er det første man møder som gæst til Ryomgård fra sydsiden. Huset er fredet ligesom stort set resten af Gammel Ryomgård. Arkivfoto

Muhle Hoff

I 1804 blev herregården udstykket af landsdommer Henrik Hansen Muhle Hoff og navnet Gammel Ryomgård kom til for at adskille gården fra Ny Ryomgård, der opstod blandt flere andre gårde - Margrethelund, Marienhoff, Kragelund og Frederikslund - som resultat af udparcelleringen.

Fra de nævnte proprietærgårde blev der ca. 100 år senere udstykket en lang række statshusmandsbrug.

Muhle Hoff stod også for anlæggelsen af en dæmning ved Ryomgårds bro, så man kunne krydse vandet tørskoet efter betaling ved det dertil opførte Bomhus. Bomhuset blev genopført efter en brand i 1970’erne.

Gammel Ryomgård har haft mange ejere i historiens løb.

Det er ikke sådan, at vi står og skal sælge hurtigst muligt. Det er der slet ikke tale om, fordi det er en stor beslutning at skulle afhænde noget, som har betydet så meget for mig og min familie,

Frank Voldstedlund

I 1953 blev gården købt af postmester Ove Nielsen (1893 - 1981), og i 1982 blev Gammel Ryomgård overtaget af postmesterens datter, Else Voldstedlund (1936 – 2012), hvis søn, Frank Voldstedlund, 59, overtog gården i 2001, og det er ham, som nu har besluttet at sætte Gammel Ryomgård til salg.

Hans morfar Ove Nielsen var en driftig mand. Han var postmester i Ørsted og siden i Hadsund, købte en ø med landbrug i Limfjorden og senere Gammel Ryomgård på Djursland

Ikke i panik

Frank Voldstedlund, som har boet på Gammel Ryomgård siden 1982, siger til Adresseavisen, at han og familien har snakket om at sælge Gammel Ryomgård i et stykke tid.

»Det er ikke sådan, at vi står og skal sælge hurtigst muligt. Det er der slet ikke tale om, fordi det er en stor beslutning at skulle afhænde noget, som har betydet så meget for mig og min familie i mange år,« siger Frank Voldstedlund.

Der er flere grunde til, at han og familien, kone og to døtre, nu er blevet enige om at forsøge at sælge Gammel Ryomgård.

»Personlige årsager, som jeg ikke vil komme ind på, men vores to piger på 22 og 19 skal videre i deres liv og er selvfølgelig kede af at skulle sige farvel til deres barndomshjem, men de er heller ikke interesseret i at overtage gården.«

Den ældste datter studerer i skotske Aberdeen, mens den mindste efter at have fået studenterhuen på i sommer, nyder et klassisk sabbatår.

De tidligere lejere sagde op, så ideen er egentlig, at vi flytter ind på Maren Mølle og driver de cirka 100 hektar, som er gårdens tilliggende, hvoraf hovedparten er skov.

Frank Voldstedlund

Maren Mølle

Nær Mariager ejer Frank Voldstedlund gården Maren Mølle, som han er 7. generation i familien, der har ejerskabet til. Her boede hans mor frem til sin død i 2012. Hun drev selv gården fra 1981, og det var også på Maren Mølle, at Frank Voldstedlund kom til verden og havde sin barndom og første ungdom.

»De tidligere lejere sagde op, så ideen er egentlig, at vi flytter ind på Maren Mølle og driver de cirka 100 hektar, som er gårdens tilliggende, hvoraf hovedparten er skov. Med til Maren Mølle hører også et par gårde i nærheden,« siger Frank Voldstedlund.

Marens Mølles hovedbygning på 325 m2 er lige til at flytte ind i, ifølge ejeren.

Der har været interesserede købere til Gammel Ryomgård, men indtil nu har ingen bidt på krogen.

»Selv om jeg ikke bliver yngre, kan jeg kan sagtens køre traktor i ti år mere, hvis ikke det lykkes at sælge. Fred være med det, vi har ikke sat nogen deadline.«

Gammel Ryomgårds bygninger er fredet. Det samme er branddam, vandareal, lindeallé samt Bomhuset,

Et hus eller bygning skal bidrage med en fortælling om en periode i danmarkshistorien for at få status som fredet. Det betyder, at bygningen skal have en særlig betydning for bolig-, arbejds- eller produktionsvilkårene eller andre træk i den samfundsmæssige udvikling i Danmark.

Skattefordele

Der findes en række fradrags- og tilskudsmuligheder, man som ejer af en fredet bygning kan anvende.

Som ejer kan man også ifølge ligningslovens § 15K trække de faktiske driftsudgifter fra i skat. Det gælder udgifter som bygningsforsikring, vej-, kloak-, vandtilslutningsafgift samt udgifter til renovation og skorstensfejning.

En særregel i skattelovgivningen giver ejere af fredede bygninger mulighed for at trække udgifter til istandsættelse fra i skat. Det gælder både vedligeholdelse og forbedring, uanset om ejendommen anvendes privat eller erhvervsmæssigt. Reglen kaldes forfald-pr-år og administreres af Bygnings Frednings Foreningen (BYFO) under Historiske Huse.

»De forskellige muligheder for at få skattefradrag skal en kommende ejer af Gammel Ryomgård naturligvis tage med i sine betragtninger før et køb,« understreger Frank Voldstedlund.

93 hektar

I dag har Gammel Ryomgård et tilliggende på 93 hektar jord.

Gården drives i moderne tider med traditionel planteavl i egen drift, boligudlejning, skovdrift, jagt og naturpleje.

Jordtilliggendet fordeler sig med omtrent 59 hektar støtteberettigede landbrugsjorder, ca. 30 hektar skov og naturarealer, samt ca. 4 hektar bygninger, park, gårdsplads m.v.

Ejendommen kan erhverves frit, efter den seneste ændring af landbrugsloven.

Den 800 m2 store hovedbygning med tilhørende driftsbygninger samt flere udlejningshuse og jordtilliggende kan erhverves for 32 mio. kroner kontant.



Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen