Veloplagt Martin Jørgensen serverede italiensk for fortsættere

Den tidligere landsholdsspiller og Ryomgård dreng er nok kommet til skelsår og alder, men det underspillede og drengede i hans væsen er fortsat intakt afslørede Martin Jørgensen i sit timelange foredrag på Glasmuseet om sine 13 år i Italien.

Artiklens øverste billede
En meget åben og hjertelig Martin Jørgensen fortalte på Glasmuseet om sin store og gengældte kærlighed til Italien. Foto: Lars Norman Thomsen

I en alder af 21 år drog Martin Jørgensen direkte fra drengeværelset hos familien på Nimtoftevej i Ryomgård på fodboldeventyr til Udine i Italien for at spille i en af de italienske såkaldte mellemklubber, Udinese, i Norditalien.

Med sig på sin tur til det langstrakte Italien havde han sin mor, Ruth og lillebror Mads. De skulle lige sørge for lidt tryghed og en arm i den allerførste tid.

Opholdet i Italien blev en kærlighedsaffære af de største, afslørede en både veloplagt og veltalende Martin Jørgensen, da han i sidste unge var indforskrevet til at fortælle om sine 13 år sydpå på Glasmuseet.

Det skete i et intimt mødelokale på Glasmuseets øverste etage foran en skare meget lyttende tilhørere som tydeligvis var kommet for netop at lytte uden at skele til mobiltelefonen.

102 landskampe, i omegnen af 700 seniorkampe og cirka 100 scoringer for AGF, Udinese, ACF Fiorentina og igen AGF plus et hav af unglandskampe blev det til for denne teknisk dygtige og fodboldbegavede spiller, der desværre havde et karriereforløb med mange skader som i perioder gjorde ham ukampdygtig og måske forhindrede ham i at nå zenith.

Når han var fit, rullede han sig ud, og nåede helt op på Laudrupsk niveau i de perioder, hvor kroppen ikke gjorde unoder. Som det skete i kvartfinalen mod Brasilien ved VM-slutrunden i Frankrig tilbage i 1998, hvor Martin Jørgensen bragte Danmark foran 1-0 på oplæg fra Brian Laudrup i den mindeværdige kamp, der sluttede med et 3-2 nederlag mod de senere verdensmestre og blev sidste gang Laudrup brødrene trak i rødt og hvidt.

Til gengæld indvarslede opgøret en ny fremtid for Danmark med Martin Jørgensen som toreador. Denne rolle opfyldte han til fulde i flere af de senere sæsoner med landsholdet. Han scorede f.eks. to gang på Old Trafford, da Danmark besejrede England med 3-2 i november 2003, og leverede også en pæn portion andre store præstationer.

Lykkelige år

Glasmuseet viser stadig den smukke udstilling af mesteren himself, Lino Tagliapietra, født og opvokset på den legendariske ’glasø’ Murano i Venedigs bugt.

Det er glaskunst fra allerøverste hylde fra det Italien, som Martin Jørgensen faldt fuldstændig for i både tiden i Udinese og senere Firenze, hovedstaden i Toscana ved Arnofloden.

»Jeg elsker Italien, og det samme gør min familie. Vi sætter pris på italiensk levevis, bygningerne, maden, historien og kulturen. Hvad du ikke når i dag, når du nok i morgen er holdningen, og det lærte jeg hurtigt at leve med,« fortalte Martin Jørgensen.

Han og familien vender fortsat tilbage til Italien, og de steder, hvor børnene blev født og voksede op, og hvor venskaberne fortsat holdes i hævd..

»Vi bliver aldrig færdige med Italien. Mens vi boede der, havde jeg det altid sådan, at når vi havde været på ferie i Danmark, så glædede vi os til at komme HJEM til Italien.«

Røverhistorierne

Martin Jørgensen kan fortsat fortælle de allerbedste røverhistorier fra fodboldtiden, og de har det med at blive bedre og bedre som tiden skrider frem.

Historien om, hvordan han og hans far skrev kontrakt med Udinese i hård konkurrence med rodeklubben Perugia i regionen Umbrien.

»Hvis I forestiller jer synet af en mafiaboss, så har I billedet af Perugias præsident.«

Selv om Perugia ville betale betydeligt mere end Udinese, så havde klubben svært ved at holde indgåede aftaler, og derfor faldt valget på Udinese.

»Hvis jeg havde valgt anderledes dengang, så er det tvivlsomt, om jeg havde nået de 102 landskampe, som jeg spillede,« funderede lune Jørgensen.

»Perugias præsident fik i øvrigt senere en skattesag på halsen,« fortsatte han med et smil.

Den underspillede humor, evnen til at reflektere og glæden ved at fortælle har altid været et særkende ved Martin Jørgensen.

Det kunne både vi, der har hørt mange af historierne før og nye lyttere, atter glæde os over ved selvsyn på Glasmuseet.

Martin Jørgensen bor i dag i Risskov, hvor begge hans børn spiller fodbold. Datteren i VRI og sønnike i VSK.



Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen