Fortryllende julemagi med ægteparret Nissen

Oplev den tryllebindende julehistorie ”Ja, ja nemlig” af Thomas Winding, der handler om to ensomme og usete storbymennesker, som køber et par tophuer og langsomt forvandles til nisser.

Artiklens øverste billede

Julen står for døren, og hos Syddjurs Egnsteater kan børn og barnlige sjæle i år opleve juleforestillingen ’Ja, ja nemlig’, når De Røde Heste gæster henholdsvis Knebel, Rønde og Hornslet i dagene 25. november til 2. december.

Fra Møller til Nissen

Ægteparret kender ingen mennesker, har kun hinanden og passer ikke rigtig ind i storbyens larm, stress og jag. En dag fryser de om ørerne, og de køber et par tophuer – og pludselig lægger folk mærke til dem. Et barn råber endda nisse efter dem.

De skifter deres navn fra Møller til Nissen. De begynder at lukke fugle ind i lejligheden. Pynter stuen med mos fra skoven, og vælger til sidst helt at flytte ud i skoven. Ude i skoven opdager de, at her hører de til og føler sig hjemme.

Juleforestillingen fortælles med den helt specielle magi et dukketeater kan præstere, hvor storbyens larm og stress langsomt overtages af naturens og julens helt særlige univers.

Dukkerne føres af Loui Danckert, og det er hende, der lægger pludrestemme til figurerne. Dette gør hun genialt og med stor humor. Fortælleren er Claus Mandøe, som med lige så dejlig og varm en stemme som Thomas Winding selv, fortolker nissernes hyggelige pludren.

Anbefales for de 4-7-årige og varer 45 minutter uden pause.

Billetter kan købes på www.syddjursegnsteater.dk


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen