Guldkonfirmation er en Sønderjysk skik
Engang blev jeg ringet op af en mor, der spurgte om, hvor længe en konfirmandundervisning var holdbar. Det var jo et lidt mærkeligt spørgsmål, for jeg mente naturligvis, at min konfirmandundervisning var ret holdbar, men grunden til hendes spørgsmål var, at hun havde 2 drenge, der skulle konfirmeres med et års mellemrum, og nu ville hun vide, om den ældstes konfirmandundervisning var så holdbar, at han af praktiske grunde kunne vente et år, så han kunne blive konfirmeret sammen med den yngste. Det mente jeg ikke, der var noget i vejen for.
Vi bliver jo ikke døbt mere end en gang. Dåben er en gave for hele livet, men det giver god mening, at vi bliver konfirmeret og bekræftet i vores dåbs pagt, og vi bliver jo ikke blot bekræftet i vores dåbs pagt den festlige dag, hvor vi bliver konfirmeret. Det bliver vi, hver gang vi går i kirke og hører Guds ord og går til hans nadverbord.
For mange år siden havde vi guldkonfirmation i Marie Magdalene kirke, hvor nogle af pastor Axel Andersens første konfirmander havde taget initiativ til at samle så mange fra holdet som muligt for at mindes den store dag ved en såkaldt guldkonfirmation, hvor de blev mindet om, at det var 50 år, siden de blev konfirmeret. Der var god tilslutning i kirken og ved den efterfølgende fest på Møllerens Hus, og det var særlig festligt, at vi kunne have pastor Andersen med. Det havde vi også 10 år senere, hvor holdet mødtes til det, vi kaldte diamantkonfirmation i kirken og i Skarresø forsamlingshus
Det er ikke almindeligt at holde guldkonfirmation heroppe i Jylland, men det er ganske almindeligt nede i Sønderjylland, og jeg tror, det hænger sammen med, at Sønderjylland havde været tysk fra 1864 til 1920.
Min første konfirmation i mine sønderjyske sogne Hviding og Rejsby holdt jeg i foråret 1966, og det var en krævende dag. Først skulle jeg have repeteret, hvordan man holder konfirmation. Så fulgte den højtidelige konfirmationsgudstjeneste, og mødrene havde tilsyneladende aftalt, hvem der måtte invitere mig til frokost, og hvem der måtte invitere mig til middag. Eftermiddagen gik med, at jeg efter stedets skik og sammen med lærerne og deres ægtefæller kørte rundt til konfirmandernes hjem og ønskede til lykke. De følgende uger gik med andendagsgilder, og søndagen efter konfirmationen var der konfirmandaltergang.
Der gik imidlertid ikke 50 år, før vi mødtes til guldkonfirmation. Allerede da der var gået 25 år, inviterede mine sønderjyske konfirmandhold til sølvkonfirmation. Et hold arrangerede
Rubinkonfirmation efter 40 år, og 50 år efter konfirmationen inviterede holdene mig til festlige guldkonfirmationer. Sidste år blev festen aflyst på grund af corona, men nu i lørdags den 9. april fortsatte vi med rækken af guldkonfirmationer. Vi mødtes i Hviding kirke om formiddagen og fortsatte festen i Vadehavsskolen, der er ret ny. Den har bl.a. erstattet Hviding skole, hvor holdet gik i skole og til konfirmandundervisning.
Her fik vi festmiddag, og deltagerne fortalte om, hvad de havde oplevet siden konfirmationen.
Vi mindedes konfirmationsåret 1972, hvor kong Frederik den Niende døde, og Margrethe den Anden overtog tronen. Hun og prins Henrik besøgte i øvrigt den nyrestaurerede Hviding kirke sammen år.
Det var også det år, hvor vi stemte os ind i Fællesmarkedet, som det hed den gang, og hvor Anker Jørgensen pludselig afløste Jens Otto Kag som statsminister.
Vi mindedes den tids skolegang og konfirmandundervisning og talte om alle de forandringer i kirke og skole, vi har oplevet siden dengang. Nu er mange fra holdet jo pensionister og har selv familier med ægtefælle, børn og børnebørn.
Da vi var til guldkonfirmation lørdag den 9. april, havde vi dagen forinden fejret diamantkonfirmation med Kirstens (Frandsen, red.) hold, hvis fest var udsat fra året før på grund af corona.