Gratis bio for ukrainske børn

European Film College, BMA – Maltfabrikken og Filmefterskolen er gået sammen om at tilbyde både danske og ukrainske børn en filmoplevelse i Ebeltoft.

Artiklens øverste billede
European Film College, BMA – Maltfabrikken og Filmefterskolen i Ebeltoft er gået sammen om at tilbyde børn en fælles filmoplevelse i biografen Store Bjørn.

European Film College, BMA – Maltfabrikken og Filmefterskolen i Ebeltoft er gået sammen om at tilbyde børn en fælles filmoplevelse i biografen Store Bjørn.

Det foregår søndag 24. april og 8. maj kl. 13:00. Filmvisningerne er gratis for børn og deres forældre i Store Bjørn, Ebeltoft.

Søndag 24. april fejrer ukrainere i øvrigt påske, fordi de følger den ortodokses kirkes kirkeår.

Filmene kan forstås af alle, uanset om man taler dansk eller ukrainsk.  De er nemlig uden tale, men med masser af sjov, action og humor.

Popcorn og gode film

Tanken er, at give ukrainske og danske børn en mulighed for at mødes om en god oplevelse. Derfor inviteres der til to søndage med film, popcorn og samvær.

Filmene kan forstås af alle, uanset om man taler dansk, ukrainsk eller noget helt tredje, og de er for børn fra tre år og op. De er nemlig uden tale, men med masser af sjov, action og humor.

De to film Fårmageddon og Chaplin: Circus er nøje udvalgt til formålet i samarbejde med DABUF (Landsforeningen Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber) og det Danske Filminstitut.

Køb 1 - betal for 2

Arrangørerne dækker alle udgifter i forbindelse med filmvisningerne således, at der er gratis entre for alle. Ingen reserveringer. Man dukker bare op på dagen.

Arrangementet er 100 procent ukommercielt og har som mål at give ukrainske børn en god oplevelse.

Popcorn, sodavand med videre kan tilkøbes på følgende måde: Når du f.eks. køber en sodavand, så betaler du for to. Den ene beholder du, den anden doneres til en af de ukrainske familier.

Læs også

Del artiklen