Amerikansk/dansk/indisk musikkollektiv

Artiklens øverste billede
The Mukherjee Development består af: Oscar Mukherjee: vokal & guitar. Jakob Holm: guitar. Søren Bigum: guitar. Henrik Poulsen: bas. Søren Poulsen: trommer. Pressefoto

The Mukherjee Development er klar med deres debutalbum ”Burnin’ Time” i starten af 2022, og ser frem til at spille deres helt egne blanding af americana, indie, pop og rock i Pavillonen.

»Tænk Kurt Vile, Phoebe Bridgers og John Prine på en råkold dansk forårsdag – så ved du lidt om, hvad du kan glæde dig til,« skriver Pavillonen i en pressemeddelelse.

Den amerikansk/dansk/indiske Oscar Mukherjee synger om hengivelse, identitet og kærlighed i et globalt århundrede. Han er opvokset i USA, kom til Danmark i 2009, hvor han hurtigt gjorde sig bemærket på den danske musikscene.

Han har udgivet to EP’er, har netop vundet en Danish Music Award for årets ”Ud af det blå” pris og har opnået landsdækkende P4-airplay.

The Mukherjee Development er et musik-kollektiv med erfarne og innovative kræfter fra bl.a. Peter Sommer & Tiggerne og Jonah Blacksmith.

De spiller i Pavillonen 6. maj klokken 20.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Del artiklen