Byparken åbner sommersæsonen
Rønde Bypark byder igen i år på et væld af festlige, kulturelle arrangementer.

19. maj til 19. juni og 12. august til 4. september vil du kunne opleve forskellige typer af arrangementer og aktiviteter i Rønde Bypark.
Sidste sommer blev der rejst et 9 x21 m stort telt i Rønde Bypark, som til dels var tiltænkt foreninger, hvis indendørs faciliteter var utilgængelige grundet corona-restriktioner og til dels skulle være et kulturelt samlingssted, med aktiviteter og arrangementer for borgere i Rønde og omegn.
Det sker igen i år.
»Programmet er åbent og hvis du eller din forening har lyst til at gøre brug af teltet, skal du blot booke det,« informerer byparken i en pressemeddelelser.
Kontakt tovholder Eva Lynggaard på emuly@syddjurs.dk
Yoga hver søndag
Som en rød tråd i programmet er der planlagt gratis yoga med lokale yogainstruktører hver søndag
Desuden vil du kunne møde Kulturskolen Syddjurs, som vil bringe KULS-ugen ned i byparken, samt deltage i alt fra fællessang, stand-up, tamilsk fællesspisning, gymnasiekoncert, samt banko med det ny-etablerede frivillig-netværk ReThinker.
20. august løber årets sommerfest løber af stablen med løb, official indvielse af Rønde Bypark og koncert med et Shubidua kopiband, Shu.bi.dk.
Historisk festival
»Vi kan desuden løfte sløret for, at der er en historisk festival under opsejling, som vil tage udgangspunkt i året 1849. Her vil en procession 2. september vandre ned ad Hovedgaden og dreje af til byparken, hvor du kan forvente historiske kostumer, teater, mad og underholdning, samt en afsløring af et par historiske kanoner,« skriver Byparken i pressemeddelelsen.
Det vil være en dag for hele familien.
Programmet for Byparken vil ændre sig løbende og er at finde på kulturhotellet.dk.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d
sø