Ålekvasen Rigmor reddet for eftertiden

De sidste spiger er sat i – snart pryder skibet igen Ebeltoft Fiskerihavn.

Artiklens øverste billede
Formanden for Foreningen Ålekvasen Rigmor, Jørn Uz Ruby, skruer sidste planke i skibet. Pressefoto

For 20 måneder siden havarerede ålekvasen Rigmor under anløb til kajen i Ebeltoft Fiskerihavn. Stævnen brækkede og plankerne i skroget gav sig så meget, at skuden omgående måtte på værft og gennemgå en omfattende reparation.

Det havarerede skib i værftshallen i Bønnerup. Pressefoto


Det beretter Foreningen Ålekvasen Rigmor i en pressemeddelelse.

Forleden blev den sidste planke fæstnet til spantet, da formanden for Rigmor-foreningen, Jørn Uz Ruby, skruede den sidste skrue i skroget.

»Måske var det held i uheld, at stævnen brækkede,« konstaterede værftsejer for Bønnerup Strand Skibs- og Baadeværft, Mikael Brøgger, under en lille ceremoni på værftet.

»For det kunne være gået rent galt, hvis vi havde fulgt den oprindelige plan.«

Formanden kunne kun nikke bekræftende, for værftsejeren hentydede til den femårsplan, som foreningen havde udarbejdet for at få renoveret den dengang 85 år gamle, bevaringsværdige ålekvase umiddelbart før havariet. Havde man fulgt den plan – skulle det vise sig – kunne konsekvenserne for skib og mandskab være blevet skæbnesvangre.

Det nyrestaurerede skib. Pressefoto

Medtaget gammel dame

Hvert år trækkes den gamle skude på bedding og gennemgås for skavanker, der er opstået undervejs. Bunden bliver spulet, spigrene set efter, planker undersøgt for råd. Alt sammen plejer at tage en lille uges tid omkring påske.

Men denne gang var det ikke nok med en uge. Den gamle dame var mere medtaget i stellet, end hun selv ville være ved. Men for det kyndige – usentimentale – øje var det svært at skjule, at noget var alvorligt fat. Det var ikke bare skroget, den var gal med. Også maskinen var blevet træt. Den gamle Alpha diesel fra 1950 havde fået problemer med kredsløbet. Der blev konstateret vand i olien, en skavank, der for en motor med over 70 år på bagen vel svarer til blod i urinen hos en lige så bedaget skipper.

Femårsplanen var lavet i samarbejde med Skibsbevaringsfonden, som havde bevilget kr. 300.000 til arbejdet. Det skulle begynde med en reparation af agterpartiet. Men hvis Rigmor efter den første delreparation igen var kommet ud at sejle, ville selv et mindre uheld risikere at være endt med et totalforlis. Så medtaget var den!

Det opdagede skibstømrerne først, da kvasen var kommet på bedding. Ikke alene var stævnen brækket, den var også pilrådden. Det samme gjaldt både spanter og planker og agterstævn i langt større udstrækning, end man først havde regnet med. Derfor blev det nødvendigt at lave en ny plan for renoveringen, en plan, som samtidig tog højde for et mere rationelt arbejde med skibet. Men samtidig eksploderede budgettet.

Det havarerede skib i værftshallen i Bønnerup. Pressefoto
Det nyrestaurerede skib. Pressefoto

Sponsorer trådte til

Nu begyndte et intensivt arbejde med at rejse kapital til at redde den sidste autentiske ålekvase i Danmark.

Jørn Tækker fra Tækker Group i Aarhus havde året for inden til 10 års-jubilæet sponsoreret 10.000 kroneri 10 år. Men han indbetalte beløbet på én gang, så foreningen var rustet til den omfattende restaurering.

Snart efter kom Velux Fonden til undsætning med en bevilling på 125.000 kr. Ikke som støtte til værftsudgifter, men direkte til foreningens aktive seniorer, der i årevis havde ofret tusindvis af frivillige timer på at holde den gamle skude flydende. Blandt disse seniorer befinder sig også en del motorsagkyndige, der kunne arbejde på den gamle B & W Alpha diesel type 342 VO årgang 1950, som for længst er gået ud af produktion.

»Den køber man ikke reservedele til i den nærmeste jem & fix,« skriver foreningen.

Ellehammerfonden betalte for at få skruen rettet op med godt 26.000 kr.

»Nu mangler vi ”blot” alt det uden om maskinen, altså spanter, planker, dæk og lukaf,« lød det tørt fra et af medlemmerne, der havde knoklet i maskinen hele dagen.

Alt det udenom

Foreningen modtog i marts 2021 en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på én million kroner.

Da skibstømrerne gik i gang med dammen – det særlige kendetegn ved en ålekvase – viste det sig at plankerne omkring den var tørret ind under det lange ophold i den lukkede væftshal. Den indvendige side af plankerne smuldrede som tør kork og kunne ikke høvles op. Derfor var det nødvendigt at erstatte damklædningen.

Nu startede et nyt race for at skaffe midler til slutspurten. En redningsaktion blev sat i værk, brochurer designet, ansøgninger formuleret.

En lokal fond i Syddjurs, under ledelse af Niels Ole Jensen, NOJ-fonden, bevilgede 100.000 kr., Boghandler Henning Clausens Fond ligeledes 100.000 kr., mens Aage og Johanne Louis-Hansens fond lovede 150.000 kr. til projektet.

»Med en nyrestaureret ålekvase i havnen kan historien om en svunden tid i dansk fiskeri igen fortælles med overbevisning,« slutter Jørn Uz Ruby pressemeddelelsen.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.