Sølle 300.000 kroner til Djursland

Regionen sender 4,7 mio. kroner afsted til kulturudvikling i de 19 kommuner, som udgør Region Midtjylland. Kun den kommende filmefterskole i Ebeltoft formåede at hive lidt slanter ud af regionens kulturkasse.

Artiklens øverste billede
Kun foreningen bag den kommende Filmefterskolen i Ebeltoft fik de regionale kulturpolitikere til at spærre øjnene op.

Udvalget for Regional Udvikling støtter 13 kulturprojekter i Midtjylland med samlet set 4,701 mio. kroner fra kulturpuljen til udvikling og oplevelser.

Hele 51 projekter havde søgt om støtte i årets første af to ansøgningsrunder. Efter individuel gennemgang af projekterne blev feltet skåret ned til blot 13 kulturkronemodtagere.

Formand for Udvalg for Regional Udvikling, Bent Graversen (V) har svært ved at få armene ned over det, der er sket, fremgår det af en pressemeddelelse.

»Kulturlivet har en fantastisk evne til at binde os sammen på tværs. Det kan både gælde for modtagerne af kulturoplevelserne som samles på tværs af geografi, baggrund og interesser, men det gælder også i høj grad for de aktører, som går sammen som afsender på kulturprojekter. Vi har et stærkt kulturliv i Region Midtjylland, og det står endnu stærkere når der udvikles i samarbejde mellem kulturaktører, kommuner og brancher – i nogle tilfælde ud over landets grænser. Det kan vi se en stor opbakning til med de ansøgte projekter for kulturmidlerne.«

Kun Ebeltoft

Det ville være at omgå sandheden med flere længder at påstå, at regionens folkevalgte kulturpolitikere havde øjnene rettet mod Djursland, da de foretog deres endelig valg.

Kun foreningen bag den kommende Filmefterskolen i Ebeltoft fik kulturpolitikerne til at spærre øjnene op.

Filmefterskolen har søgt om midler til at igangsætte et treårigt projekt, hvor der udarbejdes en filmdidaktik for unge i samarbejde med professionelle filmskabere og regionale partnere som filmværksteder, en filmhøjskole og ungdomsuddannelser med medietoning fra Aarhus, Viborg og Syddjurs.

Projektet vil desuden etablere et nordisk netværk med partnere fra Færøerne, Island, Grønland og Danmark, som vil have videndeling som overordnet mål. Projektets aktiviteter består bl.a. af en konference, artist talks,netværksaktiviteter og en formidlingsindsats.

Samlet budget: 1.700.000 kr. Ansøgt tilskud: 300.000 kr. Indstillet tilskud: 300.000 kr.

Kulturpolitikernes begrundelse for at bevilge et tilskud: 1. at der især lægges vægt på at projektet har etableret et stærkt regionalt samarbejde inden for filmområdet. 2. positivt, at projektet sætter fokus på talentudvikling inden for et område, der er i vækst og hvor der ikke findes andre tilbud for målgruppen.

Syddjurs er også lidt involveret i ’Venskaber uden grænser’. Kriatura Pop-up Højskolen, Flamencoglobe og Skanderborg Kommune søger i samarbejde Kulturmødet Mors og en række kulturaktører i Skanderborg og Syddjurs og udenlandske aktører om tilskud til et pilotprojekt, der gennem et Pop-uphøjskoleformat vil skabe nye måder at rejse på i regionen for områdets børn og unge.

’Venskaber uden grænser’ får 98.500 kulturkroner fra regionen.

En række andre Djurslandsprojekter måtte lide den tort at blive vejet og fundet for lette:

  • Norddjurs Skoletjeneste ’JORDENS BØRN’
  • Musikforeningen Musik-i-Rønde (MiR) ’Kulturhotellets Musikfestival 2022’
  • Rampen (Ebeltoft) ’Blue Ocean Music Festival 2022’
  • Foreningen Ved Vandet (Mols og Helgenæs) ’Ved Vandet Festival 2022’ ved Skødshoved Havn
  • Center for Væredygtighed ’Væredygtigheds Symposier på Havmøllen’

Børnekultur og verdensmål

Det er ikke overraskende, at hovedparten af de støttede projekter har udvikling og fremtiden i fokus. Bæredygtighed, verdensmål og børnekultur er nogle af de emner, der går igen i flere af de bevilligede projekter. Ligeledes har projekterne det tilfælles at de arbejder med det brede samarbejde på tværs af interessenter, brancher og kommuner.

»Bæredygtighed og verdensmål er topprioriteter i stort set alle brancher – også kulturbranchen. Det er essentielle parametre når man arbejder med udvikling. Det er også en dagsorden vi ser i mange tilfælde blandt de bevilligede projekter. I det hele taget omfavner de bevilligede projekter mange af vores kulturpolitiske indsatsområder, såsom børn og unge, trivsel og sundhed, og landdistrikter,« udtaler næstformand for Udvalg for Regional Udvikling, Henrik Qvist (Ø).

Interessant er, at en politiker fra Enhedslisten taler om ’kulturbranchen’, ’essentielle parametre’ og ’kulturpolitiske indsatsområder’.






Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.