Fernisering af installation
'Ellen Toft', der er 6. kapitel i den større fortælling ’Nøgen Jomfru – en lydvandring om og i Tirstrup’, ferniseres 27. august.
Under undersøgelsesfasen på kunstprojektet “Nøgen Jomfru”, der er initieret af Golshid Rokhzan, blev der holdt en serie workshops for beboere og kunstnere. Trine Omø deltog i et af disse, og på den tur fødtes Ellen Toft sangen.
Installationen Ellen Toft er kapitel 6 i den større fortælling ’Nøgen Jomfru – en lydvandring om og i Tirstrup’. Der er fernisering lørdag 27. august kl. 17 på Vandkærsbakken 2, Tirstrup, hvor sangen ’Ellen Toft’ vil blive opført live kl. 18 af bandet ’Iblandt Os’
Udstillingen finder sted i et forladt, men håbefuldt hus. Et hus som ikke gør så meget for, at man skal få øje på det, men som ikke slipper sit greb, når man trådt ind og har duftet til de spor, livet har efterladt.
Ellen Toft er personificering af det mystiske forsvindende; en fortælling mellem historie og myte. En ånds tilstedeværelse i sin fravær.
Installationen vil give en sanselig helhedsoplevelse - en tidsrejse andetsteds. Den vil opleves som en poetisk vandring igennem erindringens labyrint.
Kunstværket vil være offentligt tilgængeligt til og med 2024.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d
gs