Det kan ikke lade sig gøre, sagde de, men i dag står Karpenhøj Naturcenter stærkt

Den gamle fortælling om en usikker økonomi på Karpenhøj er ikke længere sand. Vækst i omsætning og masser af gæster er virkeligheden for den trelængede gule, gamle gård på Mols, der har til formål at give så mange som muligt både blå og grønne oplevelser.

Artiklens øverste billede
Karpenhøj Naturcenter ligger smukt på Mols med et erklæret formål om at fomidle natur af både den grønne og blå salgs til alle aldre. Alle fotos: Morten Mortensen/Frederik Schrøder/Karpenhøj

»Hva, skulle vi kigge på det der stjerneløb?« spørger den ene medarbejder den anden, da de rejser sig fra frokosten . De har siddet i en solbeskinnet vindstille gård mellem tre gulkalkede længer om et bordebænkesæt, som der er 10 af her ved cafeen og informationen på Karpenhøj Naturcenter. Alle de andre er dog tomme denne mandag middag i højsæsonen.

»Det er, fordi en stor del af vores gæster er ude på aktiviteter. Og andre går rundt på vores områder og kigger sig omkring. Der er skam rigeligt gang i den,« forsikrer stedets daglige leder Karen Thingstrup.

Og selv om det lige i det øjeblik er en svær påstand at modbevise, så tyder regnskaber og forskellige indsatser fra Karpenhøj på, at hun har ret.

Fællesspisning mellem medarbejdere og kalkpedeller efter veludført frivllig tjans.

Forpost og frivillige

Karen Thingstrup, 43 år, tiltrådte som leder af naturcentret i januar 2020, men har været på stedet siden 2011. En af de første beslutninger hun tog, var en hurtig en af slagsen.

Vi sagde ja tak til at flytte ind i et af lokalerne på Maltfabrikken. Her har vi lavet en såkaldt forpost, et slags turistkontor for Karpenhøj, så alle byens gæster får øje på os og forhåbentligt bliver så nysgerrige, at de kommer ud og besøger os.«

Synlighed og åbne døre har i det hele taget været et indsatsområde for Karen Thingstrup og hendes medarbejdere. Og til det første, har de fået hjælp af nogle lokale frivillige.

Forposten på maltfabrikken gav nemlig anledning til et samarbejde med nogle af de legendariske maltpedeller, for nu hvor fabrikken står funklende, så kunne de driftige, lokale og frivillige pedeller godt tænke sig lidt mere at rive i.

»I første omgang hjalp de os med at få et skilt op nede ved vejen, så alle kan se, at her bor vi. Og da den opgave var lavet, og vi fejrede med bålmad og fællesspisning, så så de sig omkring, og spurgte om ikke også bygningerne skulle kalkes. Så ud af maltpedeller er der nu opstået en gruppe, der kalder sig kalkpedeller.«

»Ret hurtigt derefter åbnede vi en café ud fra selvbetjeningsprincippet. Den har åbent alle dage, og det samme har vores offentlige toiletter og skolestuen, hvor man også kan nyde sin madpakke. I det hele taget vil vi gerne være et sted, som folk kan komme og bruge - også selv om de ikke lige betaler for en aktivitet.«

Vi har i dag en fin økonomi og et regnskab, der balancerer, og det er fint for os. Vi er ikke sat i verden for at skabe profit

Karen Thingstrup, daglig leder Karpenhøj Naturcenter

Og aktiviteter er der rigeligt af. Både dem, som gæsterne kan nyde på egen hånd, shelters, gratis teltplads, en hængekøjelund, samiske lavuer, søbred med vandkalve og åkander og ikke mindst de mange bålpladser og udsigtspunkter. og selvfølgelig alle de andre gratis glæder, som naturen byder på. Flere steder står skilte med informationer om årstidens natur- og dyreliv, så det er svært at undgå at blive en lille smule klogere på de molske omgivelser. Og så er der selvfølgelig alle naturens gratis glæder. Mens Karen Thingstrup, som selv er jæger og en habil bålmadskok, viser rundt, kan hun slet ikke lade være med at stoppe op. Enten for at bøje sig og plukke et spiseligt blad fra eller en blomst med honningsmag eller når noget rumsterer i et krathegn.

»Hov, se - Der var et markfirben. Dem er Mols jo kendt for.«

Flere steder i skov og på stier ved Karpenhøj kan man finde informationstavler som denne og måske blive lidt klogere på natur og udeliv. De skiftes fire gange om året, så de passer til sæsonen.

Dårlig økonomi?

For at forstå, hvorfor fortællingen om en dårlig økonomi klistrer til Karpenhøj, skal vi tilbage i centrets historie. Siden 2004 har stedet været under DGI med deraf masser af tilførte ressourcer. I 2015 besluttes det imidlertid, efter stor politisk uenighed, at samle naturformidlingen i Syddjurs, som blandt også havde en lokation i Basballe, ét sted, nemlig Karpenhøj Naturcenter og gøre det til en selvejende institution.

Men der var mange politiske bekymringer om blandt andet økonomien hos en del af de folkevalgte i byrådet i Syddjurs. Bekymringer om, hvordan Karpenhøj Naturcenter skulle kunne holde sig oprejst rent økonomisk i fremtiden.

En af drivkræfterne bag ønsket om den nye natur-formidlingsenhed, som det blev kaldt, var Kristine Bille (SF), som dengang var formand for byrådets udvalg for plan, udvikling og kultur. Hun blev i Randers Amtsavis, efter et byrådsmøde i september 2015, citeret for at have sagt følgende i debatten op til beslutningen:

»Borgere og turister vil gerne have én indgang, når de søger oplysninger. De ønsker ikke at gå ind ad en forkert dør. Med den nye struktur for formidlingen skaber vi synergier.«

15 ud af 24 byrådsmedlemmer endte med at stemme for, men argumenterne fra et par socialdemokratiske modstandere af aftalen, Hans Chr. Baltzer og Kai Pedersen, lød for eksempel sådan, også i Amtsavisen.

»Økonomien holder ikke(...) Det lader sig ikke gøre. Det ender med, at kommunen kommer til at bidrage endnu mere.«

Hos Liberal Alliance var usikkerheden så stor, at partiets to folkevalgte undlod at stemme og daværende byrådsmedlem Per Zeidler udtalte:

»Økonomien ser skrøbelig ud. Vi er i syv sind.«

Aftalen mellem DGI og Karpenhøj har altid været, at tilskuddet år for år skulle trappes ned, således at de har fået tilført mindre penge fra DGI hvert år. Tilskuddet fra kommunen var dengang 1,1 million kroner. I 2021 var det 1,150.000 kroner, så tæt på det samme. Og bekymringerne om centrets økonomi har vist sig at være grundløse.

I 2020 modtog Karpenhøj for sidste gang støtte fra DGI, så de altså i regnskabsåret 21 faktisk havde 500.000 kroner mindre i indkomst. Alligevel, og på trods af corona, kunne institutionen Karpenhøj i foråret præsenterer et regnskab, der balancerer og med en højere omsætning end tidligere år.

»Vi har vist, at vi kan klare os uden DGIs penge, og heldigvis viste bekymringerne fra 2015 ikke at holde stik. Vi har i dag en fin økonomi og et regnskab, der balancerer, og det er fint for os. Vi er ikke sat i verden for at skabe profit, og da vi oplever vækst og en øget interesse for vores sted, så er jeg ret fortrøstningsfuld i forhold til fremtidens regnskaber,« siger Karen Thingstrup.

Karpenhøj tilbyder masser af oplevelser på, i og ved vandet og naturformidler i stor stil til børn, ikke mindst via skoletjenesten.
Karen Hoeck (th) og Jesper Schwarz fra Christianshavn har et par spørgsmål til daglig leder af Karpenhøj, Karen Thingstrup, inden de indlogerer sig i shelter-with-a-view. Foto: Anne Frank Henriksen

Grundfos eller 2.B

Faktisk er Karpenhøjs sjæl ikke optaget af profit. Overhovedet. Hele dens formål med sin væren er at formidle natur. Punktum. Til store og små. Til dem, der er vant til at være i den og også rigtigt gerne til dem, der er helt nye og ikke aner, hvad hverken en lavu eller sankning er.

»Vi kan tilbyde forskellige løsninger, så alle kan nyde naturen, men måske også få prøvet sig selv lidt af og opleve noget nyt. Uanset om det er til et medarbejderarrangement for Grundfos eller om det er 2.b fra Molsskolen. Vi har ideer til alle,« siger Karen Thingstrup, og virker overbevisende som hun viser hjemmevant rundt mellem bålsteder, øksekastbaner og brombærkrat.

»Vores fineste formål er at formidle natur. At få mennesker af alle slags ud i den og give dem en god oplevelse. Både i den grønne, men også ved, i og på vandet. Vi har mange gode ideer til, hvordan vi kan udvikle stedet yderligere, og så håber jeg, at de lokale med tiden og i højere grad også vil bruge Karpenhøj som deres eget.«

Stedet beskæftiger cirka 25 mennesker i enten faste stillinger eller via freelance-tjanser. Karen Thingstrup vurderer, at der er cirka 15.000 gæster, som hun kalder dem, på stedet i løbet af et år. Enten private, som bare kigger forbi eller booker oplevelser, men altså også firmaarrangementer og skoleklasser.

»Syddjurs Kommune har netop formuleret en ambition om, at alle skoleklasser i kommunen skal herud eller vi ud til dem mindst tre gange i løbet af deres skoletid. Det koster kun 450 kroner for en hel skoleklasse at booke et arrangement hos os. Og så følger der endda en bus med.«

Karpenhøjs bidrag til naturformidling af kommende generationer er dermed i samarbejde med kommunen godt på vej. Et par, der mere hører til i den anden ende af generationsskalaen, er også på vej, men langt fra nybegyndere i den fri natur. Karen Hoeck og Jesper Schwarz fra Christianshavn i hovedstaden har pakket bilen med alverdens outdoor-gear og med Mols som mål. De stopper Karen Thingstrup for blandt andet at spørge om nærmeste handlemulighed, så de kan proviantere lidt, inden de skal nyde aftenen i et shelter på Karpenhøj.

»Jamen for søren, se lige den her udsigt. Det fås jo simpelthen ikke smukkere. Og hvor er det bare hyggeligt med den lille cafe oppe i gården. Vi elsker at være i naturen, helt nede på jorden og langt væk fra alt sådan noget Lalandia-helvede. Det her er jo underholdning nok,« siger Jesper Schwarz og slår ud med armene.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.