Så du en sommerfugl?

»På mandag er børnene tilbage i skolen – der er tjek-in for hverdagen. Og jeg tænker på hvad sommeren berigede eller skuffede os med? Fik du set det du ville? Eller blev du svigtet af SAS? Hvad fortæller du, når folk spørger: Hvordan blev sommeren? Du ved jo godt, at alt ikke var perfekt, - måske var det ikke helt nok…

Jeg opdager en lille fin sommerfugl, i skrivende stund på terrassen. Den flyver rundt i lavendelbusken, - en fantastisk skabning er den! Så let og skrøbelig, og alligevel i stand til at flyve højt op i himlen. Jeg forliger mig med, at det er præcis nok, at jeg nu har set denne lille sommerfugl i sommeren 2022. For sommerfuglen er så fuld af håb, og håbet er en vældig kraft i vores liv, - meget større end tusind rejser eller varmegrader.

Sommerfuglen gennemgår en fantastisk forvandling i dens korte liv. Først er den en larve – så bliver den til en puppe – og endelig en sommerfugl! Derfor er sommerfuglen også fra gammel tid blevet et symbol på forvandling - på håb, - på det, at tingene kan forandre sig. At mit liv og verden kan forandre sig.

Når virkeligheden rammer os - livets omskiftelighed, - kærestesorger, sygdom, ulykke - så kan det føles som at være i en puppe: Mørkt, trangt og ensomt, - og man kan føle sig meget sårbar. Andre mennesker forstår ikke, hvorfor det skal tage så lang tid at komme ud på den anden side. Vi forstår det heller ikke selv. Men sommerfuglen kæmper i sin puppe. Den er i gang med en forvandling, også selvom der tilsyneladende intet sker og tiden er gået i stå. Og så pludselig er den næsten ude, - får vinger, - og kan flyve op mod himlen.

Ja, håbet findes, også selvom vi indimellem skal kæmpe temmelig længe før vi kan flyve frit afsted igen, - blot for at erfare at håbet også er en luftig størrelse, - akkurat som en lille sommerfugl: Man kan holde sommerfuglen i sin hånd – men pludselig flyver den igen - som håbet der bølger frem og tilbage i et menneske. Den ene dag mærker vi håbet stærkt, og det giver os kraft og gør de tunge dage lettere - andre dage er det svært at holde fast i håbet. Svært at tro på, at glæden igen kan folde sig ud.

Sommerfuglen i mine lavendler letter og flyver pludselig op mod himlen. Som en lille påmindelse om, at vi mennesker er forbundet med den himmelske Gud. Ham, hvis søn kæmper med os i puppen, og fortæller os, at ingen eller intet nogensinde kan skille os fra ham. At der altid er lys og håb og fremtid forude, - og at der altid findes mere i livet end vi kan sige os selv.

At leve med troen og håbet, på trods - det er det største for et menneske. Derfor håber jeg I alle har set en sommerfugl i jeres sommerferie.«