Den ufortalte Danmarkshistorie 1

Artiklens øverste billede

Som beboere i Rønde er vi nærmeste naboer til Følle Bund og til Hestehavevejen, hvor vi næsten dagligt hører hovslag og heste-vrinsken. Og hver gang tænker vi, om det monstro er General Rye, der med sine tropper (5.000 mand og 1.500 heste) er på sin fremmarch mod Helgenæs for at skulle skibes ud til først Bogense og siden Fredericia for at deltage i det stort planlagte slag d. 6. juli 1849 tidligt om morgenen sammen med General Bülow og General de Meza og deres tropper.

Det er det af gode grunde ikke. Men General Rye red dér - på Hestehavevejen - med sine tropper - dengang i 1849. Han var på en meget vigtig mission. Han skulle forsøge at trække så mange tyske tropper (fra den preussiske hær) med op igennem Jylland og væk fra Fredericia. Tyskerne skulle tro, at General Rye marcherede mod Aalborg. Og det lykkedes som bekendt. Den preussiske General Prittwitz med tropper blev stoppet ved Rønde-området (ved ”Kalø-stillingen”), hvor General Rye med tropper benyttede lejligheden til at tage turen til Helgenæs for at blive skibet tilbage til fæstningsbyen ved Lillebælt. Dermed kom danskerne i overtal mod de tyske tropper ved Fredericia.

Kalø-stillingen var et meget vigtigt forsvarsværk, som blev anlagt på det højdedrag, hvor Rønde ligger i dag. Geografien og landskabet var som skabt til et forsvarsværk. Stedet lå perfekt til et forsvar af Djursland. Med sin beliggenhed ved kysten og med kun få adgangsveje til området. Fra toppen af Røndebakken, godt 100 meter over Kalø Vig, var der desuden et stort og frit udsyn til landskabet mod syd, som gjorde det mere end vanskeligt for de tyske tropper at nærme sig uset.

Ådalen, der løber langs foden af Røndebakken, blev stemmet op. Fra Korup Sø til Kalø Vig etableredes hele 11 opstemninger. Hvilket resulterede i et sammenhængende vandforløb fra Kalø Vig til udløbet af Kolindsund ved Grenå, da Korup Sø stod i forbindelse med Kolindsund. Vadestederne i ådalen, udgjorde de mest sårbare steder for en mulig fjendtlig fremtrængen. De steder blev enten gjort ufremkommelige, eller der blev placeret forsvarsstyrker. Der blev også placeret en mindre forsvarsstyrke ved Grenå, hvis tyskerne skulle forsøge at gå bag om forsvarsstillingen. På vejene til Kalø-stillingen – langs kysten fra Aarhus og på vejen fra Skrejrup - etableredes forhug (forhindringer af sammenfiltrede træstammer, grene og buskads). Andre steder etableredes ulvegrave (dybe tildækkede jordhuller), bl.a. ved Randersvejen mellem Thorsager og Rostved.

Kalø-stillingen var et meget vigtigt forsvarsværk, som blev anlagt på det højdedrag, hvor Rønde ligger i dag. Geografien og landskabet var som skabt til et forsvarsværk. Stedet lå perfekt til et forsvar af Djursland.

Rønde-bakkens stærkt stigende terræn var ideelt at etablere kanonstillinger på. Forsvarsstillingen bestod af 13 indskæringer med 41 kanoner. Flest kanoner var der i den indskæring, der pegede mod Skrejrup, hvor 8 kanoner var placeret. Hvilket indikerede, at det har været mest sandsynligt, at fjenden ville angribe fra den kant. Hver af de øvrige indskæringer på Kalø-stillingen rådede over 2-4 kanoner. En del af kanonerne kom fra General Rye’s feltbatteri, som udgjordes af 6 pds kuglekanoner og 12 pds granatkanoner.

Udover kanonstillingerne var Rønde-bakken gennemskåret af løbegrave. Både kanonstillinger og løbegrave kan aflæses af de tegninger, som ingeniørkaptajn Glahn udførte over Kalø-stillingen, og som udgjorde General Rye’s kort over forsvarsstillingen. Hovedforsvarslinjen, hvor flest kanonstillinger og løbegrave var placeret, lå på et naturlig plateau i terrænet ca. 600 meter fra ådalen. De øvrige kanonstillinger på Rønde-bakken – fra Hestehaveskoven over Rønde-bakken og i en bue forbi Kalø Ladegaard – var placeret, så de dækkede en eventuel tilbagetrækning.

Kalø-stillingen bestod desuden af en mindre søstyrke. Et krigsudrustet dampskib og et par kanonbåde lå på Århus bugten og patruljerede langs kysten fra Kalø Vig til Marselisborg. Søstyrken fungerede som forsvarsværkets østlige kanonstillinger.

Kalø-stillingen blev bygget i første halvdel af juni 1849 under ledelse af ingeniørkaptajn Brummer. General Rye var meget tilfreds med Kalø-stillingen, som han anså for at være særdeles stærk. Kalø-stillingen fik stor militær strategisk betydning. Kalø-stillingen lukkede effektivt af for de tyske troppers adgang til Mols og Djursland. Og sikrede, at de danske tropper med general Rye i spidsen d. 29. juni 1849 uhindret og uset kunne marchere mod Dragsmur, hvorfra de nogle dage senere blev udskibet (via den danske orlogsflåde) og transporteret tilbage til fæstningsbyen Fredericia ved Lillebælt. Hvilket fik afgørende betydning for udfaldet af slaget d. 6. juli 1849 ved Fredericia.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.