Få et sjældent kig inden for i Ellen Dahls historiske sommerhus

Karen Blixens lillesøster Ellen Dahl havde et helt særligt forhold til Mols, og hendes for datiden moderne natursyn har haft stor betydning for områdets naturbevarelse.

Artiklens øverste billede
Morten Vilhelm Keller er grandnevø til Ellen Dahl og Karen Blixen og har skrevet en bog om Ellen Dahls forfatterskab. Her ses han ved sommerhuset Lille Strandkær, som Ellen Dahl lod opføre i 1929. Arkivfoto.

I 1951 skænkede Ellen Dahl et stort naturområde med de tilhørende ejendomme Nedre Strandkær og Husmandsstedet til Naturhistorisk Museum, som i dag driver Molslaboratoriet på stedet.

Ellen Dahl beholdt dog sit sommerhus, kaldet Lille Strandkær, der er tegnet af arkitekten Egil Fischer og opført i 1929.

Huset ligger godt gemt i dag bag store træer, vild natur og bakker, men man kan høre havets brusen meget tydeligt. Huset står næsten uberørt inde som ude.

Tækkemanden har været forbi for ikke så længe siden, men ellers er hver en centimeter i det smukke hus velbevaret, og det emmer af historie. Karen Blixen kom her tit og benyttede stilheden til at skrive. Efter sigende er en del af Min Afrikanske Farm skrevet her.

Søndag 18. september er der en sjælden mulighed for at se huset indefra.

Her inviterer Nationalpark Mols Bjerge nemlig til en dag med foredrag og musik omhandlende Ellen Dahls forfatterskab og liv efterfulgt af en omvisning i Ellen Dahls stemningsfulde sommerhus.

Foredrag

Til foredraget kan man høre fotograf og skribent Morten Vilhelm Keller fortælle om Ellen Dahls forfatterskab, livshistorie og hendes betydning for bevarelsen af naturen på Mols.

Morten Vilhelm Keller har skrevet bogen Ellen Dahl, Mols og Litteraturen, og så er han grandnevø til Ellen Dahl og Karen Blixen og er siden sin barndom kommet på Mols.

Ellen Dahl var Karen Blixens søster og tilmed også forfatter. Modsat sin verdensberømte søster er Ellen Dahls forfatterskab mere eller mindre gået i glemmebogen. Det forsøger Morten Vilhelm Keller at lave om på med sin bog.

Ellen Dahl havde sammen med sin mand, landsretssagfører Knud Dahl, et nært forhold til Mols og Mols Bjerge. Hun fik arkitekten Egil Fischer til at tegne et sommerhus til sig i bakkerne på Mols. Et typisk Fischer-hus. I dag er det ejet af Morten Vilhelm Keller.

Ellen Dahl var ligesom som sin søster Karen Blixen forfatter. Begge søstre benyttede Ellen Dahls sommerhus på Mols. Pressefoto.

Flamenco og teater

Herefter fortæller biolog Henning Petersen om Molslaboratoriets oprettelse og historie op til i dag, og så vil dagen byde på et musikalsk indslag med flamencoguitaristen Jens Viggo Fjord, som har skrevet nogle kompositioner over Ellens Dahls digtcyklus Vejrdage.

Skuespiller Karen Nynne Nørlund giver dertil en introduktion til det kommende teaterstykke ”Sommerhuset på Mols” om søstrene Ellen Dahl og Karen Blixen, som kan opleves på Syddjurs Egnsteater.

Foredraget foregår i Molslaboratoriets lokaler ved Nedre Strandkær. Der vil blive serveret kaffe og kage i pausen, og efter foredraget er der mulighed for en omvisning i det nærliggende sommerhus.

Billetter til arrangementet skal bookes på nationalparkbooking.dk.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

sra

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.