Pavillonen på Kvadrat står klar

En kunstnerisk konferencepavillon i landskabet uden for Kvadrats hovedkvarter er nu færdig. Det er et designsamarbejde med den internationalt anerkendte kunstner Thomas Demand.

Artiklens øverste billede
Kunstneren Thomas Demand viste selv sit værk frem for pressefolk fra hele verden ved åbningen onsdag 31. august. Foto: Nic Tenwiggenhorn.

På Færgevejen dukker en blålig, ellipseformet bygning op i synsfeltet i det bakkede landskab omkring Kvadrat i Ebeltoft. Tekstilvirksomhedens hovedkvarter oser allerede af kunst i alle hjørner, og med den nye arkitektoniske struktur på grunden rækker kunsten ud og blander sig med naturen.

Kvadrats nye kunstpavillon hedder ”The Triple Folly” og har været undervejs siden 2017. Foto: Nic Tenwiggenhorn.


Nu står den kunstneriske konferencepavillon færdigt som et farverigt tillæg til Kvadrats rødstensbyggeri, hvor første sten blev lagt i 1978. Hovedbygningen har løbende fået føjet adskillige bygninger til og er undergået forandringer i takt med Kvadrats voksende succes. I forvejen har blandt andet Olafur Eliasson, Roman Signer og Cobra-gruppen leveret landskabskunst til udearealerne.

Det er den internationalt anerkendte kunstner, tyskeren Thomas Demand, der står bag værket, hvor kunsten møder arkitekturen. Værket hedder ”The Triple Folly” og har været undervejs siden 2017.

Thomas Demand er født i 1964 og er en af de mest internationalt anerkendte kunstnere i sin generation. Han er blandt andet kendt for sine fotografiske værker, har haft soloudstillinger over hele verden og har sin kunst repræsenteret på blandt andet Museum of Modern Art og Guggenheim Museum i New York, samt Tate Modern og Tate Gallery i London.

Han har skabt det nye ”gæstfrihedsrum” i samarbejde med arkitektfirmaet Caruso St. John Architects i London.

Kunstneren viser selv pavillonen frem flankeret af arkitekten Adam Caruso for pressefolk, som kommer fra hele verden for at deltage i åbningen onsdag 31. august.

»Jeg er ikke arkitekt, men det her er min første bygning,« siger Thomas Demand med et smil.

»Man kan sige, at jeg har fulgt papirets logik i en lang proces. Hvert skridt har været en gåde, jeg skulle løse, før jeg gik videre til den næste.«

Pavillonen handler om oplevelse og gæstfrihed. Bygningsværket består af tre bygninger på i alt 250 kvadratmeter, som er inkorporerede i hinanden og illustrerer tre forskellige former.

Tilsammen rummer værket indenfor et mødelokale, et mindre køkken og en større fleksibel og højloftet koncertsal, hvor der står et flygel og har et stor rektangulært vindue med udsigt mod vandet og markerne. Musikrummet rummer også det imponerende hængende tekstilværk ”Yes But” fra 2006 af den kendte samtidskunstner Rosemarie Tröckel. Det er spundet af et tons råuld leveret af Kvadrat til en udstilling på Museum Ludwig i Köln i 2006. Tunge spundne uldtråde i naturfarvet og rød hænger fra loftet, hvilket skaber et indre rum, der er fem meter højt og 80 cm dybt.

Thomas Demand har til pavillonen ladet sig inspirere af tre ”fundne” genstande. De tre objekter, som han har valgt, er samlet som et stilleben på en blød bakke i landskabet.

Genstandene er et stykke gult papir, en paptallerken og en amerikansk ”soda jerk’s” hat. Det sidste er den type retrohat, som ofte er lavet af papir og består af et bredt hattebånd og en blød huld i en elliptisk form. Forestil dig en diner i en 1950-film, hvor de ansatte har uniformer og hatte på.

Elementerne skaber i en treenighed tilsammen pavillonen og er bygget af lette stålkonstruktioner.

”Paptallerkenen” danner indgangen til pavillonen. Man går ind i en cylinder af glas, hvor tallerkenen er taget. Tynde runde søjler holder tallerkenen, der er formet i en stålplade, oppe. Det ”gule lineret papirark” er konferencerummet, også i glas, hvor et foldet papirark lavet i transparent glasfiber udgør taget.

”Hatten” er lavet i fuldsvejset stålplade, hvis elliptiske form rejser sig direkte ud af det bølgende landskab. Og det er ”Hatten”, der rækker længst op og er synlig fra Færgevejen. De fleste kommer nok kun til at se værket på afstand, da der ikke er offentlig adgang til pavillonen.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.