Energibundtet Hege Tokle stopper som leder af Syddjurs Egnsteater

Det er unikt, at Syddjurs Kommune har sit eget teater, men det er endnu mere enestående, at kvinden bag, har holdt skansen i samfulde 13 år.

Artiklens øverste billede
Hege Tokle har haft orlov fra Syddjurs Egnsteater i en periode, og nu stopper hun helt efter 13 års virke. Her ses hun sammen med den norske instruktør Ketil Kolstad, som hun samarbejdede med om opsætningen af 'Heksejagten'. Foto: Lars Norman Thomsen

Efter 13 år ved roret i Syddjurs Egnsteater har Hege Tokle besluttet at trække sig som leder. Det sker efter aftale med teatrets bestyrelse, meddeler Syddjurs Egnsteater i en pressemeddelelse.

Norske Hege Tokle har ledet teatret fra starten i 2009.

I starten var der udelukkende tale om forestillinger for primært børn og unge, men senere har Hege Tokle formået at integrere voksenteater i Syddjurs Egnsteaters virke.

Trilogien ’Hjerterum’ med ’Livets blå tone’ , ’Livets blå bølge’ og ’Den blå tid’, der afsluttende blev samlet til en forestilling, og senest ’Heksejagten’ i udendørs omgivelser på Møllerup, var fejende flot egnsteater med rod i personlige eller lokale Djurslandshistorier, som Hege Tokle formåede at samle et stort publikum til.

Hege Tokle udtaler om sin afgang:

»Jeg er stolt over det, jeg har opnået med teatret, siden jeg i 1990 overtog Teaterkompagniet i Mejlgade. Særlig stolt er jeg naturligvis over, at vi i 2009 fik status som egnsteater i Syddjurs og derved navneændring til Syddjurs Egnsteater, men i særdeleshed at vi med trilogien Hjerterum (2014-2018) og forestillingerne Heksejagten (2020-2021), begge dybt forankrede i Djurslands lokalhistorie, satte Syddjurs på landkortet og tiltrak publikummer fra hele landet. Men også at vi hvert år sørger for, at børn og unge i kommunen får tilbudt teaterforestillinger gennem skolen og på den måde når et publikum, vi ellers ikke ville kunne nå.«

Nu ønsker jeg dog at prioritere anderledes og føler, at det er det rette tidspunkt at stoppe op og koncentrere mig om familien. Og jeg ser frem til næste år som kunstner at være med til at producere teatrets nye småbørnsforestilling.«

Bestyrelsen udtaler i samme pressemeddelelse:

»Hege har gennem alle årene gjort et kæmpe arbejde for Syddjurs Egnsteater. Hun har investeret sig selv og sine evner fuldt ud i de mange forestillinger, der er produceret, og har søsat en række dybt originale idéer og projekter. Vi er taknemmelige for den store idérigdom, kreativitet, energi og fandenivoldskhed, hun har lagt i arbejdet og glæder os til også fremover at opleve Hege bruge sine mange kunstneriske evner.

Vi vil gerne takke Hege for hendes store indsats og ønsker hende alt det bedste fremover.«

Hübener konstitueres

I forbindelse med Hege Tokles fratræden konstitueres teatrets administrator, Elisabeth N. Hübener, som teaterleder.

Bestyrelsen vil snarest indlede en rekrutteringsproces med henblik på at besætte stillingen fremover.

Der vil senere på året blive afholdt en afskedsreception for Hege Tokle.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.