52 tons herreløst vraggods flyder på Djurslands Østkyst

En mere end seks meter stor sten er i løbet af de sidste 10-15 år vasket fri af de høje flotte kystklinter ved Havknuden.

Artiklens øverste billede
Henrik Jønsson Granat i gang med at undersøge de blotlagte båndede lag, der viser at stentypen er gnejs – dannet for over 1 milliard år siden under stort tryk og varme i 8-10 km dybde. Foto: GEUS.

Djursland har fået sig en ny kæmpesten. Den mere end seks meter store sten er i løbet af de sidste 10-15 år vasket fri af de høje flotte kystklinter ved Havknuden, et højt og stejlt fremspring på Djurslands østkyst mellem Ebeltoft og Grenå ud for Ålsrode. Men det er bare sidste etape af en lang rejse på mange hundrede kilometer, der begyndte for 20.000 år siden. I dag ligger den helt ude i vandkanten, så man kun tørskoet kan kravle op på den mægtige sten ved lavvande.

Lokal stennørd, Jens Reddersen (biolog i Nationalpark Mols Bjerge) i gang med at måle omkreds, der nåede lidt over 14 meter. Foto: GEUS.


Stenen er indmeldt til den nationale kæmpestens-kortlægning midt i juni 2022 af biolog i Nationalpark Mols Bjerge, Jens Reddersen, der på vandretur fra Katholm til Glatved nær var gået i koma over den flotte, store sten. Da det den dag var højvande, blev stenen kun fotograferet og ikke opmålt.

Det blev der rådet bod på lørdag 3. september, hvor leder af projekt Kæmpesten i Danmark, geolog Henrik Jønsson Granat og nationalparkens Jens Reddersen tog på besigtigelse med vandrestøvler, landmålerstokke, målebånd og badebukser. Opmålingen gav de tre vigtige mål: længde, bredde og højde – nemlig 6,1 m x 3,5 m x 1,8 m. Der er formler for rumfang af en ”flad kugle”. Derfor kunne de to stenentusiaster allerede på stedet konstatere stenens betydelige størrelse – 20,1 kubikmeter. Stentypen er en båndet granit, som også kaldes gnejs, og som har vægtfylden 2,6 ton pr. kubikmeter – vægten landede derfor på 52,3 ton.

Stenen var således næsten nøjagtig på størrelse med den hidtil størst kendte sten inde i Nationalpark Mols Bjerge, Store Rønsten. Den ligger på et stenrev i Kalø Vig ca. 500 m sydøst for Kalø Slotsruin og blev indmeldt og vandt i Nationalparkens kæmpesten-konkurrence i 2015. Nu er både Havknude-stenen, som granit-gutterne straks navngav stenen, og Store Rønsten på den fine hjemmeside for Kæmpesten i Danmark, som huses hos GEUS, Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser.


Stennørd #1, Henrik Jønsson Granat (geolog i GEUS) gør klar til opmåling af den store sten. Foto: GEUS.

Fra klint til kyst

På gamle luftfotos kan stenen ses på kysten tilbage til 2010, hvor stenen ligger oppe på stranden neden for den stejle skredklint. Før 2010 er luftfotos mere grovkornede, og man kan ikke sikkert afvise, at den har været synlig før da. Kysterosion har efter 2010 stille og roligt flyttet kysten indad, så stenen nu kun lige akkurat har ”fat i kysten”. Stenen har naturligvis været set og kendt af mange tidligere gæster på denne ret afsides liggende strand, men har ikke været offentlig kendt, beskrevet eller opmålt som nu. I øvrigt ligger den på den nyindviede vandrerute, Djurslandsstien.

Hvem ejer så stenen? Da stenen nu har sluppet sit tag i land og dermed de bagvedliggende matrikler, er stenen efter loven ”herreløst gods”. Den slags problemer havde allerede Valdemar Sejr taget hånd om: I Jyske Lov fra 1241 står klart ”Det ingen ejer, ejer kongen”. Det gælder stadig, blot med ”kongen” udskiftet med ”Staten”. Værsgo!

Fremover vil stenen fortsætte sin rejse ud i vandet, men i læ bag stenen vil der nok dannes en lille landtange, så man ved lavvande stadig kan klatre op på den mægtige gnejs-granit, hvis præcise fødested ikke kan fastslås. Gnejser er ikke, som for eksempel den kendte rhombe-porfyr fra Oslo-området, en såkaldt ”ledeblok”, der kan vise tilbage til kun et bestemt oprindelsesområde.

Alle de kendte største sten i Danmark kan ses på www.kæmpesten.dk.


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Syddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Adresseavisens nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Syddjurs på listen og tryk tilmeld.
d


Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Norddjurs direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Norddjurs' nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Norddjurs på listen og tryk tilmeld.
d

gs

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.